Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Den store Landbrugskrise. 169 Rotter delte Bolig med Herskabet, Murene bulnede ud og maatte støttes med Stiver, som raadnede væk, før end der kunde blive Tale om Ombygning. Kostalden var massiv nok og rummede over 200 Kreaturer; men der var ingen Vinduer; baade Fodring og Malkning foregik ofte i Mørke; Køerne dreves, en Snes ad Gangen, til Vanding ved en af Søerne, hvor der om Vinteren maatte hugges Vaa- ger; men naar Vandingsvejen blev glat ved Fro- sten, faldt de magre, kraftesløs© Køer paa Vejen uden at kunne rejse sig igjen ved egen Hjælp. Mejeriet var anbragt i en gammel Bygning, hvor der ogsaa fandtes en Kornkværn med Hestegang, og naar denne arbejdede, rystede de svage Mure, saa at Sand, Støv og Sæd dryssede ned fra Loftet, og for at beskytte den opsiede Mælk i Fadene, maatte hver fyldt Bøtte dækkes med en omvendt tom. Endnu værre for Mælken var Stanken fra det umiddelbart tilstødende Svinehus. Fedesvinene vare anbragte i en aaben Lude, og for at komme til deres Fodertrug maatte de passere et helt Mo- rads af Søle og løse Sten; naar de paa denne Vandring var bleven tilsølet til højt op paa Siderne, hoppede de op i Truget og vaskede Snavset af sig i Mælken eller Vallen; men i denne Blanding hældtes alligevel deres Kjærnefoder; naar Frosten blev saa stærk, at end ikke varmt Vand kunde optø Foder- truget, bleve Fedesvinene slupne ud til de forsultne Gaardsvin paa Møddingen. Livet maatte indskrænkes paa alle optænkelige Maader. Det meste Tyende afskaffedes, Vin, Kaffe og alle Krydderier banlystes; kun Husmoderen, Lærerinden og Læreren fik Te, sødet med Honning, medens Herremanden og Bør- nene maatte nøjes med Mælk. Kun den ældste 8