Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

168 Erhvervslivet fra 1807 til 1848. maskiner. 1818 kostede en Tønde Rug Kr. 14,93; men derfra gik Prisen 1819 ned til Kr. 7,04, 18 2 3 til Kr. 4,18, 1824 til Kr. 3,94. I Aarene 1820—24 var Prisen lige saa lav for Rug, Byg og Havre som 1730—34, da Stavnsbaandet indførtes til Støtte for Landbruget. Prisen for 1 Pund Smør var 1823: 21,e Øre, for 1 Pund Flæsk: 12,4 Øre. Samtidig med, at Landbrugets Frembringelser sank i Pris, vare Udgifterne stegne. Efter Forord- ningen af 15. April 1818 var Landskatten for uprivilegeret Hartkorn Kr. 16,66 pr. Td., og det var 40 °/o mere end i l802, 60 % mere end i 1791, 100 °/0 mere end i 1731. Forordningen af 5. Juli 1803 om Fattigvæsenet og 29. Juli 1814 om Almueskolen havde øget Sognenes Udgifter meget stærkt. Arbejdslønnen sank ikke i samme For- hold som Priserne paa Korn og Fedevarer. Hvem der havde laant Penge i den Tid, da Sedlerne stod i lav Værdi, fik deres Gjæld forøget, da Værdien blev højere; fra 1817 til 1822—23 kunde en Gjælds- post paa denne Maade blive fordoblet. Til Oplysning om Forholdene paa Landet, skal her meddeles lidt om Herregaarden Knabstrup i Holbæk Amt, der 1776 var kjøbt med tilliggende Gods af C. D. Lunn for 54,300 Rd. dansk Kurant. 30 Aar efter vurderede han selv sin Ejendom til 158,000 Rd. Ved hans Død 1814 blev den overtaget af Major Villars Lunn, og det blev nu snart kjende- ligt, hvad Tryk de haarde Tider øvede. Alting for- faldt, Gaardens og Godsets Drift ikke mindre end selve Herregaardslivet. Hovedbygningens rummelige og herskabelig udstyrede Værelser fik mere og mere Armodens Præg, Tage og Lofter bleve utætte og skjærmede hverken for Regn eller Blæst, Tusender af