Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Den store Pengekrise. 167 stod i deres Gaarde, med de daarlige Seddel- penge, og hverken Arbejdsløn eller Skatter stege i samme Forhold, som Priserne paa deres Frem- bringelser. Forhold, der friste til Svindel, ere imid- lertid aldrig heldige for nogen Virksomhed. Dette er ogsaa bleven kjendt paa Landbruget i hin Tid. Ved Forordningen af 5. Januar 1813 oprettedes en Rigs bank, som forpligtede sig til at indløse de gamle Kurantsedler ved at udbetale omtrent en Tiendedel af deres Navneværdi i Rigsbanksedler. Men disse ny Sedler havde svært ved at vinde Tillid. Først da Rigsbanken 1818 forandredes til en Nationalbank, hvis Styrelse blev helt uaf- hængig af Regeringen, bedredes Forholdene. Der paalagdes alle Landets faste Ejendomme en Afgift i Sølv til Nationalbanken (Bankhæftelsen), hvorved denne fik et tilstrækkeligt Grundfond. Men det varede til de sidste Aar af Frederik 6.’s Regering, inden Bankens Sedler i Handel og Vandel bleve tagne for deres fulde paalydende Værdi. Pengekrisen efterfulgtes af en meget vanskelig Landbrugskrise. Efter Napoleons Fald, da mange Mennesker, som havde været optagne af krigerske Sysler, igjen kunde tage fat paa Fredens Idrætter, tiltog Frembringelsen af Fødevarer over- dentlig stærkt i Evropa. Den hurtige Udbredelse af Kartoffelavlen virkede til at trykke Kornpri- serne. Danmark havde mistet sit Marked i Norge, og England hemmede Vejen til sit Marked ved Toldloven af 1815. Tilmed var det danske Korn kun bekjendt der ovre som »skiden 8æd«, det danske Smør som »Mastesmør«. Vore Kjøbmænd vare hverken rige eller dygtige, °g de manglede Kornmagasiner og Rense-