Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

182 Erhvervslivet fra 1807 til 1848. havde ondt ved at bøje sig for den Kjendsgjerning, at den kunde drives med Held i Kjøbenhavn. Han var en dygtig Landbrugsforfatter og har med Held arbejdet for Indførelsen af Svensk-Harven. Han anbefalede i øvrigt Husmændene at dyrke deres Jord ved at grave den og ved at pløje med Køer. En Præstesøn fra Horsensegnen, N. B. C. Krarup, var kommen ind paa Landbruget ved at forene en Lærergjerning paa Lyngby Seminarium ved Grenaa med Forpagtning af Præstegaardens Avling. 1835 forpagtede han Hovedgaarden Frij- sendal og indrettede der to Aar efter en Skole, som fra 1840—55 blev holdt paa Haraldslund ved Aarhus og senere fortsattes af en Slægtning, J. B. Krarup, først paa Skaarupgaard ved Aarhus og til sidst paa Daugaard ved Vejle; da den nedlagdes 1873, var det vel til Dels, fordi den, ligesom Instituttet paa Hofmansgave, havde haft sin største Tilgang fra Kredse, for hvilke det siden passede bedst at benytte Landbohøjskolen. Det gamle Trevangsbrug, der siges at stamme fra Italien og af Karl den store at være paabudt i hans Rige, havde allerede i forrige Aarhundrede paa Herregaardene maattet vige Pladsen for Kob- belbruget. Efter at Udskiftningen var fuldendt, trængte det ogsaa igjennem i de smaa Landbrug. Det blev indført fra Holsten, hvor den udmærkede Markedsplads i Hamborg havde fremmet en stærk Udvikling af Landbruget. Da Fællesskabet blev ophævet i dette Hertugdømme, blev det ikke alene Skik at sætte Hegn imellem sin Lod og Naboernes, men ogsaa at rejse Jorddiger, som man tilplantede med Pil eller paa anden Maade, mellem sine egne Ind- tægter. Ethvert indhegnet Stykke Jord kaldtes el