Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Kobbelbrug og Vexelbrug. 183 »Kobbel«, og deraf er da Navnet »Kobbelbrug« dannet. En Gaards Mark kunde være delt i 11 Kobler, hvoraf de 5 dyrkedes med Boghvede, Rug og Havre, medens de 6 laa hen med naturligt Græs. Men det varede ikke længe, inden jnan ændrede delte Sædskifte. Det naturlige Græs gav for lidt Udbytte; saa indførte man Kløver; men for at denne kunde trives, maatte Jorden være vel renset, hvad der kun kunde ske ved Helbrak; den maatte være vel afgravet, og den maatte mergles. Nu kunde et holstensk Sædfølge se saadan ud: 1) Helbrak, 2) Raps, 3) Vintersæd, 4) Byg, 5) Havre, 6) Havre, 7—11) Kløver og Græs. Det var Kobbelbruget i denne Form, som vakte Opmærksomhed i Dan- mark, først især i det sydlige Fyn og paa Lange- land, men efterhaanden i videre Kredse, om end baade Helbrakken og Kløveren havde mange For- domme at kæmpe med. Ved Siden af Kobbel- bruget fandt ogsaa V ex el bruget med sin Skiften mellem bredbladede og smal bladede Planter mange Tilhængere, der særligt beraubte sig paa Th aer57. I Trediverne og Fyrrerne gik Landbruget lang- somt fremad i Danmark. Da var det, at Sving- ploven, Helbrakken, Merglingen, Kløveren og de fremmede Græsarter lidt efter lidt indførtes. Først fra Halvtredserne af gik det hurtigt fremad med Kørlægning, Anvendelse af Kunstgødning og gode Landbrugsredskaber, senere begyndte man med Boedyrkning. De trange Tider for Landbruget vare selvfølgelig ikke gunstige for de andre Sider at vort Erhvervs- liv. Adskillige af de industrielle Anlæg, der vare