Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

188 Erhvervslivet fra 1807 til 1848. tagelse for Opførelsen af en Fajancefabrik; men man havde ikke Mod paa det. Saa gik han til nogle af Ticlens Fremskridtsmænd, til Toldembeds- manden Herman Bech (d. 1842), til Kammerraad Joh. Chr. Drewsen og til Apoteker Peter Groth (d. 1832). De fik Tilsagn om kongeligt Privilegium, indbød til Aktietegning og kjøbte en Ejendom paa Strandvejen. Fabrikken Søholm begyndte 1828 med Arbejdere fra Althaltenslcben. Men allerede i Maj 1830 maatte Seidelin opgive Ledelsen af Fa- brikken. Aaret efter trak Peter Groth sig ucl af Bestyrelsen og blev afløst af Porcellænsfabrikkens Bestyrer, P. J. G. Garlieb (1787—1870). Men det hjalp ikke; 1834 blev Fabrikken Søholm bortforpagtet, og 1838 gik den helt i Staa. Det kom der dog ud af den, at den havde været en god Skole for to Bornholmere, Herman Wolfsen og Edv. Chr. Sonne, der siden bleve betydelige Fajancefabrikanler paa deres Fødeø. Den nysnævnte Garlieb var en Kjøbmandssøn fra Lybæk, der paa Grund af Pengemangel havde maattet afbryde sine Studeringer; han lærte Land- brug paa de avgustenborgske Godser og var For- valter der i 3 Aar; saa hjalp Hertugen ham til atter at tage fat paa Bøgerne. Nu studerede han først i Kiel, saa i Göttingen og til sidst i Berlin; her kom han i nøje Forhold til Kemikeren Hermbstädt, i hvis Selskab han besøgte samtlige Fabrikker i Berlin og dews Omegn. 1813 fik han dansk Indfødsret og Tilladelse til at overvære den danske Fabrik- direktions Forhandlinger, besøgte 1815 sammen med et af dens virksomste Medlemmer, O. J. Ravert, Born- holm og blev 1816 økonomisk Administrator af den kgl. Porcellænsfabrik. I denne Stilling arbejdede han