Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Glasværker. 187 der Brug for langt flere Flasker end før. Holme- gaard kunde 1847 bringe 700,000 Flasker i Handelen, og paa samme Tid kunde det nyopførte, men senere nedlagte Glasværk Con radsminde i Egnen ved den store Rold Skov nord for Hobro faa Afsæt- ning for 400,000 Flasker. Ved Siden af Brændematerialet (til at frem- bringe den stærke Varme i Ovnene) var det navnlig Sand, Flint og Kalk, man kunde finde paa Stedet og bruge ved Glastilvirkningen. For en bedre Ud- flytning af vort Ler blev der ogsaa gjort adskilligt i Frederik 6.s og Kristian 8.s Kongedage. Grevinde Danneskjold-Samsøe lod et Par Tegl- ovne bygge ved Holmegaard, og de vare ikke de eneste nye Anlæg af denne Slags; men det var først, da Landmændene for Alvor begyndte at af- lede skadeligt Vand fra deres Marker ved Rør- ledninger, at Teglværksindustrien fik større Be- tydning. I Fyrrerne gik brændte Stene paa Øerne ofte under Navnet »Flensborger-Sten«, fordi de for det meste bragtes dertil fra de mange Teglværker ved Flensborg Fjord. I Nærheden af Kjøbenhavn blev der gjort et større Forsøg paa at faa en Fajancefabrik i Stand. En Farmaceut, C. C. Seidelin, havde i 8 Aar fore- slaaet et Værk af denne Slags i Althaltensleben ved Magdeborg, som ejedes al' den i flere Retninger meget virksomme Gottlob Nathusius (d. 1835). Efter sin Hjemkomst 1826 henvendte Seidelin sig til de Forretninger i Kjøbenhavn, hvor der handle- des med Te og Porcellæn*), og søgte at vinde Del- *) At disse to Varer solgtes i samme Boder, minder om Porcellæncts Fremkomst som »Kina«, idet den almindelig brugte Te ogsaa kom fra Kina.