Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Mi- 186 Erhvervslivet fra 1807 til 1848. Maaneder før sin Død*) søgte han Bevilling til at bygge et Glasværk ved Holmegaard, hvor de store Tørvemoser paa denne Maade kunde faa en god Anvendelse. At denne Plan blev gjennemført, skyldes hans Enke, Johanne Henriette Valentine Kaas (1776—1843), en Datter af Admiral Fr. Chr. Kaas. Fra 1835 fik Glasværket til Bestyrer den kjøbenhavnske Haandværkersøn Bernhard Frieh- ling (1797—1874), der nærmest var uddannet til Kjøbmand, men som viste sig skikket til ogsaa at føre Glastilvirkningen ind i et sundt Spor. Under hans Ledelse kom Holmegaard til at levere for- trinligt Grøntglas og gode Hvidglasvarer, og Af- sætningen blev saa stor, at det fandtes rigtigt 1847 at anlægge et nyt Glasværk i Kastrup paa Amager. I Frederik 2.s Tid var det for at faa Brug for de mange Vindfælder i Silkeborg Skovene, at Glas- hytten ved Ry blev anlagt; Grev Danneskjold- Samsøe, der havde ladet Susaaen udgrave for bedre at kunne afsætte Træ fra sine Skove, vilde have et Glasværk i Gang for at faa den store Tørve- mose ved Holmegaard udnyttet. — I Frederik 2.s Tid spillede Drikkeskikkene en Rolle ved Glastilvirk- ningen. I Fyrrerne fik Drikkeskikkene ogsaa Ind- flydelse paa Glastilvirkningen. Medens man før havde brugt at fylde en Trækande eller et Krus med 01 fra Ankeret, naar Maden blev sat paa Bordet, saa blev det nu regnet for bedre at tappe Øllet paa Flasker og lade det staa paa denne Maade i Kjælderen, indtil det skulde drikkes. Derfor blev *) Grev Danneskjolds Død 6. Juni 1823 paa Gisselfeld gav Grundtvig Anledning til et stort Sørgekvad. I det hele var Grundtvig nøje knyttet til Grev Danneskjold, hvem han havde tilegnet sin Verdenskrønnike fra 1812.