Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

J. Br. Scavenius. 185 Jacob Brönnum, som, da han nitten Aar gam- mel (1770) afgik fra Aalborg til Universitetet, i sit latinske Vidnesbyrd blev benævnet Scavenius (d. e. Skavbo eller Skagbo). Han traadte 1776 i det asiatiske Kompagnis Tjeneste, gik til Ostindien og var Faktor i Bengalen i 15 Aar. Da han 1792 kom hjem, medbragte han en stor Formue. En Del af den brugte han til at kjøbe Bøger for; men det var der ikke Held med; hans første Bogsamling brændte paa Kjøbenhavns Slot 1794, den anden ved Kjøbenhavns Bombardement 1807 *). En anden Del af sin Formue satte han i Jordegods; 1793 kjøbte han Gjorsløv, Søholm og Erikstrup paa Sjælland og 1798 Klintholm paa Møen. Paa Gjors- løv tog han Bolig og anlagde i Nærheden ved Bøge- skov et Kridtslemmeri, der efter hans Død 1820 blev fortsat af hans Søn, ligesom det nu fortsættes af hans Sønnesøn og Navne. Grev Christian Conrad Sophus Danne- skj old-Samsøe (1774—1823) har baade som Gods- ejer og som Amtmand over Præstø Amt (fra 1808) et smukt Lov; han vilde gjøre det godt for sine Bønder og fremme, hvad der kunde gavne Amtets Beboere. Som Besidder af Næsbyholm og Bavelse lod han Susaaen opgrave for at lette Brænde- transporten; den > danneskjoldske Kanal« blev taget i Brug 1812. Som Amtmand virkede han tor et Havneanlæg ved Karrebæksminde. To *) At J. Br. Scavenius ikke blot havde Sans for Bøger, men ogsaa for Modersmaalet, visle han ved 1815 at udsætte 2 Præmier for de bedste Undersøgelser om det danske Sprogs Skæbne og dets mulige Gjenindsættelse i sine gamle Rettigheder i Hertugdømmet Slesvig.