Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Rav. 5 Brunkulsdannelsen har faaet sit Navn af Brun- kullene, som findes deri, men her til Lands kun i tynde Lag. De have ikke større Brændselsværdi end gode Tørv, de have en sortebrun Farve og indeholde Plantelevninger. Ved en Boring i Frede- rits maatte man trænge ned til en Dybde af 420 Fod, inden man naaede Skrivekridtet; i Aarhus og Skanderborg Amter har man boret til endnu større Dybder uden at træffe andet end Brunkulsdannelsen under de Lag, som skyldes Istiden. Ravet er en forstenet Harpix, som er flydt ud af de Træer, der hørte til Brunkulsdannelsen ; men det findes sjælden i selve Brunkullene. Med Paalandsvind føres det jævnlig fra Havets Bund op paa Jyllands Vestkyst, især mellem Sønderho paa Sydspidsen af Fanø og Tor^minde (Nissumfjords Munding); naar Vejret er stil let af, og Havet er traadt tilbage, kan man finde det, omgivet af Tang og andre Søvæxter i Forbin- delse med et Stof, der ligner porøst Kul og kaldes »Ravskarn«. Man skjelner mellem hvidt Rav eller »Mælkerav«, det mørke og halvgjennemsigtige »Brun- rav«, »Benrav«, »Blankrav« og »Ravgrus«. Størrel- sen, Farven, Gjennemsigtigheden og Fastheden bestemmer Prisen. I de stormfulde Aar 1822—25 skal en Ravhandler i Ringkjøbing have samlet 686 Pd. til en Værdi af 20 til 40,000 Kr. Et enkelt Stykke Rav af det, der er kommet til Ringkjøbing, har vejet 21/4; Pd. Et Stykke paa 2^ Pd- blev 1665 fundet i Kjøbenhavns Fæstningsgrav, et paa over 3 Pd. i 1681 i Kalvebodstrand, et paa næsten 10 Pd. 1767 i Vester-Hanherred2. Ravfundene synes i de senere Aar at være i Aftagende, og en hel Del af de Ravsmykker, som sælges i Danmark, stammer fra Ravkysten ved Danzigerbugten, hvor 1*