Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

198 Erhvervslivet fra 1807 til 1848. drivende, derom vidner dens nøje Forhold til det 1843 stiftede tekniske Selskab, hvis Tegneskole umiddelbart og middelbart (ved at fremkalde mange lignende udenfor Kjøbenhavn) har haft en uvurder- lig Betydning for at udvikle dygtige Arbejdere i Haandværkets og Industriens Tjeneste.61 Allerede fra Aarhundredets Begyndelse var der, som alt fortalt, taget fat paa Arbejdet for Haand- værkernes Oplysning. Men det er særligt værd at fremhæve, hvad der netop i de trange Tider efter den engelske Krig, Pengekrisen og Skilsmissen fra Norge blev gjort for ved Udbredelsen af Op- lysning at berede Folket en ogsaa i ydre Henseende bedre Fremtid. Hele den nyere Forbedring af Forbindelsesmid- lerne (Dampskibe, Jærnveje, Telegrafer, Postfrimær- ker) stammer fra den for vort Folk særlig trange Tid før og omkring 1840. Det var i Ud- landet, der især fra 1820 til 1850 var arbejdet for at faa alt dette i Stand; vi kunde efterligne det, alt som vi mægtede det, uden at betale de dyre Lære- penge, som Banebryderne maa give ud. Men for i slige Ting at kunne gaa i de fremmedes Spor uden at følge dem i Blinde, maatte der være op- lyste Mænd i de forskjellige Stillinger, der kunde tildanne, hvad der var kommet frem i Udlandet, efter danske Forhold, og dette var i hvert Fald i mange Retninger naaet inden 1848. Her skulle kun nævnes de af Jærnbanevæsenets Udvikling højt for- tjente Mænd: C. M. Poulsen og V. Rothe, og Telegrafdirektør Peter Faber.