Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Industriforeningen i Kjøbenhavn. 197 væsenets Tjeneste eller virket som Lærere. Men de anførte Navne paa polytekniske Kandidater ere nok til at vise, at der i den trange Tid udgik Stød til ny industrielle Foretagender fra den Videnskab, som H. C. Ørsted havde skaffet et stærkt Brænd- punkt i vor Midte. Læreanstaltens Betydning for den livligere Ud- vikling af Industrien i Danmark kommer maaske dog endnu stærkere frem, naar man agter paa den i 1838 stiftede Forening, som kunde fejre sil 50- aarige Jubilæum ved den store nordiske Udstilling i Kjøbenhavn, der gik saa smukt Haand i Haand med Hundredaarsfesten for Slavnsbaandets Løs- ning. Det var i sin gode Orden, at »Industri- foreningen i Kjøbenhavn«, naar H. C. Ørsted ikke vilde være det, valgte J. G. Forchhammer til Formand, og det passer ogsaa godt, at dens Hi- storieskriver fremhæver den livlige Tilslutning, For- eningen fra første Færd fik af den polytekniske Læreanstalts unge Kandidater og Examinander (13 af hine, 8 af disse).60 To Aar efter, at Industriforeningen havde set Lyset, fik Johannes Laseniu^ Kramp stiftet flen samtlige Haandværk omfattende »Haand- værkerforening i Kjøbenhavn«, der kun op- tog Haandværkere, som efter aflagt Prøve havde vundet Mesterret. Denne Forening kom i flere Retninger til at danne en Modsætning til Industri- foreningen, og de skiltes navnlig i Spørgsmaalet om Ønskeligheden af at beholde Lavsvæsenet eller indføre Næringsfrihed. Men at Haandværkerfor- eningen, som holdt paa Lavsvæsenet, ikke var mindre ivrig end Industriforeningen for at udbrede nyttig Oplysning iblandt Haandværkere og Industri- 9*