Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1894

Serie: Første Række

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
196 Erhvervslivet fra 1807 til 1848. ad Gudenaaen til Randers, og der indskibedes det for at gaa til Rendsborg. 16. September begyndte Forsøget paa Carlshütte. Det viste sig, at den brugte Myremalm indeholdt 26,5 °/o Jærn- Men Tørvekullene, som til Dels vare smuldrede undervejs og derved stærkt indsvandne, slap op, inden For- søget kom ret i Gang. Der blev da el vigtigt Spørgsmaal tilbage, som man ikke fik besvaret. At Myremalmen indeholdt godtJærn, vidste man forud. Men om det kunde udsmeltes saa billigt, som det kunde kjøbes fra Udlandet, derom ønskede man Besked, og det fik man ikke. — Sagen faldt for den Gang; men da Brødrene G. og M. Drewsen 16. Juli 1845 fik Arvefæsteskjøde paa et Grundstykke ved Silkeborg, hvor de vilde bygge en Papirfabrik, skal der være forbeholdt 20 Hestes Vandkraft til Anlæg af en anden Fabrik, og hermed har man da særlig tænkt paa et Jærnværk. Maaske kan Spørgsmaalet dukke op igjen, og det kan da have sin Betydning, hvad Forchhammer har peget paa, og hvad B. S. Jørgensens Undersøgelser have stadfæstet om den jyske Myremalms Jærnholdighed og dens store Ud- bredelse.58 Vilde man lægge Mærke til de Mænd, som have udfoldet en større Virksomhed ved Bear- bejdelsen af Jærnet, da kan man iblandt dem finde flere, der have nydt godt af den polytekniske Læreanstalts Undervisning i dens første tyve Aar, saaledes V. C. C. Gamél og P. J. Winstrup. El Par andre Fabrikanter skulle ogsaa nævnes, der have taget Examen ved Læreanstalten i hin Tid: L. P. Holm blad og F. Owen. Langt flere kunne nævnes, som have brugt deres Kræfter i Jærnbane- anlægenes, Telegrafvæsenets eller Vandbygnings-