Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forsøg med Jærnudsmeltning. 195 studerede baade Tørveforkulning og Jærnværksdrift i Harzen, Sverrig og Norge. 1840 kom han tilbage og rejste saa strax til Silkeborg. Udsigterne vare ikke i hans Øjne saa lyse som i Forchhammers: men denne lod sig ikke afskrække; han fastholdt, at Silkeborg var som af Naturen bestemt til et dansk Jærnværksanlæg; der var jo »Træ, Tørv, Malm, en hidtil ubenyttet Vandkraft og en sejlbar Flod«. Inden Rentekammeret vilde indlade sig paa at opføre en af den nyere Tids Ovne til Smeltning af Jærnærts, en Masovn, i Silkeborg, besluttede det at gjøre et Forsøg i den Masovn, soni Kjøbmand Markus Hartvig Holler efter forskjellige mislykkede Tilløb 1841 havde faaet bygget ved sit Jærnstøberi Carlshiitte ved Rendsborg for at kunne udsmelte Jærn af den Ærts, der fandtes i Sumpe, Enge og andensteds under Grønsværen. Den 9. Marts 1842 blev det besluttet, at der ved Carlshiitte skulde foretages Udsmeltningsforsøg med jysk Myremalm og jyske Tørvekul, og der bevilgedes 5000 Rd. dertil. Holler stillede sin Masovn og de nødvendige Arbejds- krafter til Raadighed, imod at han fik det udsmel- tede Jærn. B. S. Jørgensen skulde forberede og overvære Forsøgene. Nu begyndte man for Alvor at grave Myremalm i Silkeborgegnen. Der betaltes 2»/2 til 3 Skilling for hvert Lpd., og det manglede ikke paa Folk, som vilde levere Myremalm for denne Betaling. Jørgensen har givet Meddelelser om Lag af en Tykkelse fra 8 til 12 Tommer, 12 til 18 Tom- mer og 1 til ]l/2 Alen; ét kunde strække sig over ’/a, et andet over 3 til 4 Td. Land. I Avgust 1842 var der samlet 12,200 Lpd. Myremalm og indkjøbt 2030 Td. Tørvekul; alt dette førtes paa Pramme