Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

194 Erhvervslivet fra 1807 til 1848. den duede til. Mineralogen J. H. Bredsdorff, som 1827 besøgte Kalkgruberne i Daugbjærg for at hjælpe Beboerne til en bedre Drift end den, Kong Frederik 6. Aaret i Forvejen havde set og fundet altfor besværlig, lagde Hjemrejsen over Sindinggaard for at se Jærnærtsen paa Stedet og afgav bag efter den Erklæring: »Det er højst sandsynligt, at denne Ærts ved Kul af de Tørv, som i Overflødighed findes i Egnen, med Fordel kan udsmeltes, og jeg har Haab om, at Hr. Justitsraad Fjelstrup vil sætte dette i Værk.« Dette Haab glippede. Men 1837 sendte Inspektøren paa Silkeborg Gods, J. H. Bin- desbøll, et Stykke Myremalm, der var fundet et Kvarter under Jorden, ind til Rentekammeret med Forespørgsel, om det ikke mulig kunde bruges til Jærnudsmeltning. J. G. Forchhammer fik det til Undersøgelse og erklærede, at det indeholdt 46,5 °/0 Jærn; han anbefalede stærkt, at man skulde søge at udnytte »den store Skat af Malm, der findes i alle Danmarks Provinser, og som er tilstrækkelig til i mange Aarhundreder at forsyne Landet med Jærn«. Efter hans Mening vilde et med Tørvekul drevet Jærnværk i Silkeborg være af stor Betydning for Landet. Han blev selv sendt derover og afgav 1839 en længere Beretning om Sagen. Kunde man, skrev han, foranledige en Jærnproduktion med Tørv og Myremalm, da vilde Landet ikke alene kunne producere over 10 Millioner Pund Jærn om Aaret, men en Mængde andre Erhvervskilder vilde derved kunne fremkaldes. Han anbefalede at udsætte Smaa- præmier for Paavisning af Myremalmlag og at lade en Polytekniker rejse til Udlandet for at sætte sig ind i Jærnværksdrift. Dertil blev B. S. Jørgensen udset, og han