Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

B. S. Jørgensen. 193 sine Kræfter, var Bendt Søborg Jørgensen (1815—88). Hans F'ader havde hjemme i Maalov og kom til Kjøbenhavn som Soldat, men blev boende der inde og nærede sig som Musiker, til han giftede sig den Ejendom til, hvor han siden drev Gjæstgiveri. Det kom Sønnen til gode, at hans Fader havde Slægtninge blandt Bønder; dem besøgte han i Ferierne og levede sig derved ind i Forholdene paa Landet. Da den polytekniske Lære- anstalt blev oprettet, blev det bestemt, at den skulde have fire Værksteder, for Snedkeri, Metaldrejeri, almindelig Smedning og Kobbersmedning; paa to Aar skulde et ungt Menneske kunne gjennemgaa alle disse Værksteder. Om B. S. Jørgensen var der først truffen den Bestemmelse, at han skulde an- bringes hos en Hørkræmmer; men da delte glippede, kom han i Lære paa de nævnte Værksteder. Der var kun to Lærlinge i hvert af dem, saa at en flittig og paalidelig Arbejder let kunde vække Opmærksomhed. H. C. Ørsted lagde nøje Mærke til den unge Jørgensen, og det var efter hans Opmuntring, at denne læste til Examinand-Examen paa den polytekniske Lære- anstalt, hvor han da 1833 begyndte at studere. 1836 tog han Afgangsprøven i den mekaniske og to Aar efter i don kemiske Afdeling. 1838 gav Godsejer Zytphen-Adeler ham Arbejde ved Under- søgelsen af Ler og Kildekalk og ved Anlæg af et Teglværk. 1839 fik Selskabet for Naturlærens Ud- bredelse ham til at foretage Forsøg paa Knabstrup med at lave hollandsk og engelsk Ost. Og saa kom Forsøget med Jærnudsmeltningen. Fjelstrup paa Sindinggaard havde 1825 sendt det kgl. danske Landhusholdningsselskab nogle Fjerdinger Myremalm for at faa at vide, hvad 9