Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

 Anglerkvæg. 225 løvholmske Kvægstamme ved Indkjøb af Køer og Tyre af Anglerracen. Han lagde Hovedvægten paa at have gode Tyre, og da han var paa det rene med, at Afkommet ofte artede paa de Dyr, de stammede fra, i tredje og fjerde Led, tog han strax fat paa at føre Stambøger. Guenons Lære om »Spejlet« og dettes Betydning som Malketegn fandt en meget varm Talsmand i Andersen, som fra 1847 bragte den i Anvendelse paa sin Besæt- ning og baade ved Tale og Skrift søgte at gjøre Folk i vide Kredse delagtige i dette ny Kjendetegn paa Koens Evne til at give Mælk. Han tillagde maaske denne »Spejllære« for stor Betydning; men den har sikkert bidraget til, at Opmærksomheden i det hele henledtes paa, hvilke Egenskaber en god Malkeko maatte besidde. Allerede i Femtierne gik der Ord af Andersens Kongepræmietyre, og der blev stærk Efterspørgsel efter Kalve fra Gunders- løvholm. De, der ikke kunde komme paa Hoved- listen som Bestillere af Tyrekalve, vare glade ved at komme paa Tillægslisten. Naar man kom til An- dersen, blev man modtaget med bred Gjæstfrihed og uskrømtet Hjærtelighed, og der var meget mere at se paa Gundersløvholm end den ypperlige Kvæg- besætning. Kammerraaden havde en stor Virk- somhed udenfor sit Hjem: som Dommer ved Dyr- skuer, Medbestyrer af Landboforeninger, Medarbej- der ved Landmandsblade. Ingen har vel skaffet Landhusholdningsselskabet flere nye Medlemmer end han. Han var særlig virksom for at faa et Samarbejde i Stand imellem de forskjellige Land- boforeninger. Det var derfor i sin gode Orden, at han, da han 1879 havde maattet opgive sin Stilling som Forpagter, blev Sekretær for de sam-