Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Folkehøjskolens Betydning for Landbruget. 229 er bleven erkjendt, har Folkehøjskolebevægelsen sin store Del i, at Landbruget har kunnet tage saa stærkt et Opsving. Blandt de fem, der tog Landbrugsexamen ved den polytekniske Lærean- stalt, før Landbohøjskolen blev oprettet, var 2 Lær- linge fra Rødding Højskole, den foran nævnte P. B. Feilberg og den tidlig afdøde N. Jørgensen; der var ikke faa Lærlinge fra samme Skole, som med Landhusholdningsselskabets Understøttelse rejste til Skotland for at lære Roedyrkning, saaledes R. Fenger, der nu i mange Aar har ledet Sukker- roedyrkningen paa Fyn. De tidligere Folkehøj- skolelærlinge have efter Inspektør Buus’s Erklæring været de dygtigste Lærlinge under Landhushold- ningsselskabet, og den stærke Udvikling af Land- brugsundervisningen staar i nøje Sammenhæng med de folkelige Ungdomsskoler. Fra disse have Landbrugsskolerne faaet nogle af deres dygtigste Lærlinge, og det er for en stor Del gamle Høj- skolelærlinge, der efter at være bievne uddannede ved Landbohøjskolen have virket som Lærere paa Landboskolerne. Lyngby fra 1867, Tune fra 1871, Ladelundgaard fra 1880, Dalum fra 1886, Malling fra 1889 m. fl. kunne regnes at bygge paa Folkehøjskolens Grund; af ældre Skoler, der ere stiftede uafhængigt af Folkehøjskolebevægelsen, ere to i Virksomhed: den classenske Skole paa Næsgaard, der blev aabnet paa ny 1849, og det teoretiske Land væsensinstitut i Odense fra 1855. Efter at Næsgaard i nogle Aar havde været bortforpagte!, blev den en Tid dreven som Eorsøgsgaard. Da den atter blev aabnet som Skole, bestemtes det, at den skulde optage 9 Lærlinge hver første Maj, som skulde blive der i to Aar og