Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1894

Serie: Første Række

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
230 Landbruget i den nyere Tid. betale mere det første Aar end det andet (nu 200 Kr. for første og 160 Kr. for andet Aar). Ældste og yngste Afdeling skiftes ved Arbejdet saaledes, at den, der bar været beskæftiget i Undervisnings- stuerne om Formiddagen, tager Del i Gaardens praktiske Arbejde om Eftermiddagen. Det er et stort Landbrug, der ligger under Skolen, og af tem- melig forskjellig Beskaffenhed; derunder hører det udtørrede Grønsund-Nor paa 150 Td. Land, der væsentlig benyttes til Græsning. Der holdes mange Faar, tidligere spanske, nu engelske. Landbrugsliteraturen er i Aarenes Løb bleven stærkt udvidet. »Tidsskrift for Landøkonomi« harunder J. C. la Cours Ledelse faaet mere og mere Betydning. »Ugeskrift for Landmænd« er fortsat af J. V. T. Hertel (f. 1831) og E. Frederiksen (f. 1843). Ved Siden af disse maa foruden »Landmandsblade« vel særlig nævnes »Vort Landbrug«, der udgives af J. H. Bagge og Lærer paa Tune Landboskole, Chr. Christensen, samt den af to Lærere paa Dalum Højskole, H. Appel og N. A. Hansen, redigerede »Mælkeritidende«. To af de nuværende Lærere paa Landbohøjskolen, T. Westermann og H. Goldschmidt, ere Udgivere af det prægtigt udstyrede Værk »Landmandsbogen«. Ældre Tiders Landboforhold ere paa en sær- deles grundig Maade bievne belyste af den Mand, der blev bekjendt som »Kammerraad Christensen paa Hørsholm«, og som desto bedre kan beteg- nes paa denne Maade, da det er ham, det skyldes, at Navnet Hørsholm (mulig en Forkortelse af Hør- ningsholm) paa ny er kommen i Brug i Steden for det tyske »Hirschholm«, og da »Hørsholms Historie« vel maa betegnes som hans Hovedværk. Han hed