Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

 Udtørring af Bøtø Sø. 235 hist og her paa vore Kyster ved at tørlægge tid- ligere Fjorde eller Vige af Havet. 1860 dannede E. Tesdorph et Aktieselskab for Tørlægning af Bøtø Nor i den sydligste Del af Falster; selv tog han 100 af 252 Andele. Strømmene ud til Østersøen bleve lukkede ved mindre Diger, en Kanal blev gravet, hvorved Vandet kunde føres ud til Guldborgsund, og den blev forsynet med Sluser; derved tørlagdes godt 2000 Td. Land; 1871 blev en Dampmaskine anskaffet, som drev en Pumpe. Vandet sank yderligere, og det tørlagte Areal blev større; medens der kun var indbetalt 200 Kr. for hver Aktie, var der indvundet 8 å 9 Td. Land for hver af dem. Men saa kom Stormfloden den 13. November 1872; i over 13 Fods Højde væltede Bølgerne ind over Sydfalster; Klitterne paa Bøtø skylledes bort, Kysten blev sønderreven paa flere Punkter, og iMaskinanlæget ødelagdes. Det hele Foretagende syntes at have været forgjæves. Tes- dorph slap imidlertid ikke Haabet om, at det kunde komme i Gang igjen. Et to Mile langt Dige blev rejst paa Sydfalsters Østkyst; Maskinanlæget kom igjen i Orden, og uagtet en Vandflod 1874 paa ny gjorde en Del Fortræd, kunde der 1875 udskiftes 5 til 11 Td. Land tørlagt Areal til hver Aktie.67 Ogsaa paa det sydlige og sydvestlige Lolland er der foretaget store Tørlægninger, og Stormfloden 13. November 1872 har ført til en betydelig Udvi- delse af de inddæmmede Arealer. Paa Sjælland har Arbejdet ved Lamme- fjordens Tørlægning især vakt Opmærksomhed. Det var den driftige Landmand, Lensbaron Z y t p h e n- Adeler paa Dragsholm, som 1873 sammen med tre andre Mænd fik Bevilling paa at lade Arbejdet