Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

234 Landbruget i den nyere Tid. trent 200,000 Kroner for meget, saa kan man regne, at det er 800,000 Kroner, der skulle for- rentes. I de senere Aar har Driftsoverskuddet været 20,000 Kroner aarligt; i en nærmere Fremtid kan det ventes at blive 30,000 Kr. eller 3 °/0 af en Mil- lion Kroner, 33/4 af 800,000 Kr.; der er næppe mange Landejendomme, der for Tiden give en større aarlig Netto-Indtægt. Der kan da være Grund til at an- tage, at de Penge, der ere satte i dette Foretagende, ere vel anvendte. Dertil kommer, hvad Betydning det har for hele Samfundet, ikke blot, at en Land- vinding har fundet Sted, men ogsaa at der er vist Vejen til en Dyrkningsmaade, som mange Steder med Fordel kan anvendes: Udlægningen af stedse- varende Græsmarker, som kun kræve ringe Drifts- udgift, men, hvor Jorden er egnet dertil, kunne give et stadigt voxende Udbytte. Inddelte i Fen- ner, lejes disse Græsmarker dels ud til Omegnens Beboere, dels tjene de til Sommergræsning for Heste og Kvæg, der staa under Opsigt af Ejen- dommens Bestillingsmænd, og for hvilke der saa ydes Betaling i Forhold til Dyrenes Art og Antal. Af andre Sø-Udtørringer skal her nævnes Gaardbo Sø syd for Skagen, Sjørring Sø i Ty, Tastum Sø ved Skive og Kolind Sund ved Grenaa; disse Foretagender ere lykkedes mere eller mindre godt, naar der ses hen til Pengeudbyttet for dem, der have sat Foretagen- derne i Gang. Men baåde Landet i det hele og Omegnens Beboere have Grund til at paaskjønne, hvad der er gjort. Der er enkelte andre Sø-Ud- tørringer, som have været forberedte, men ikke ere udførte (f. Ex. Flade Sø ved Agger). En Landvinding af anden Art er foregaaet