Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Bul hu se og Stavkirker. 11 tede sine Huse under jævne Kaar ved Hjælp af de Raaæmner, der vare for Haanden. Ved Siden af saadanne lave Huse har der været langt bedre udstyrede Kongsgaarde, og baade paa dem og i de mægtige Høvdingers Gaarde har der været store Stuer, som de kristne Munke, hvor de fik Indgang for deres Prædiken, kunde bruge til at samle dem, der havde Øre for den. I den engelske Munk Bedas Kirkehistorie er der op- taget Breve fra Gregor den store til de Benedik- tinermunke, som han havde sendt til England, hvoraf det fremgaar, at ogsaa de gamle Gudehov kunde indvies til kirkeligt Brug; »thi Folket gaar helst til de kjendte Steder, hvor det tidligere har dyrket sine A fguder, og det er uden Tvivl umuligt paa én Gang at hugge alt af; den, der vil naa til et højt Punkt, maa gaa frem i Skridt og ikke i Spring.« — Man har vel Lov til at mene, at Ansgar og de andre Benediktinermunke, der prædikede Evangeliet i Danmark, have fulgt den samme Regel. Det gjaldt først og fremmest for dem om at for- kynde »den kristne Tro«; men ligesom de vel i det hele have haft svært ved at skille denne fra kristen Sæd og Skik (»Kristendom«), saaledes har det været dem om at gjøre ogsaa hurtigst muligt at faa Kirkebygninger rejste, som vare indrettede efter, hvad der i de gamle kristne Lande var brugeligt. Den Form, man gav »Bulhusene«, naar de skulde være Kirkebygninger, kan endnu ses i de norske »Stavkirker«, der trods Bygningsæmnernes Forskjellighed i det indre vise sig i bestemt Slægt- skab med Sydens romanske Kirker7. De af Ansgar byggede Kirker i Hedeby og i Kibe, der efter Kirkerne i Hamborg og i Bremen