Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

'Wb*"«wiiiiic’’: '»^aiwrw *5* ri' 256 Fabrikker til Forædling af Landbrugsprodukter. til Kjøbenhavn med Handelens Skibe, og Frederiks- værks Gryder vare i mange Aar bievne emaljerede med et Stof, der til Dels stammede fra Kryoliten. Efter at Tietgen havde faaet denne Besked, mod- tog han gjennem en Skolekammerat, der var bosat i Rouen, Opfordring til at skaffe en derværende Aluminiumsfabrik 200 Centner Kryolit, som skulde blive betalt godt. Om Aluminium gjorde man sig først i Halvtredserne ligesom atter først i Halvfem- serne store Forventninger; kunde der skaffes stadig Afsætning paa Kryolit til Aluminiumsfabrikker, skjønnede Tietgen, det kunde blive en god Forret- ning. Han fik da først Thomsen og Howitz til at afstaa deres Ret imod en Afgift af alle fremtidige Tilførsler; dernæst fik han fem af sine Venner til sammen med sig at indskyde hver 5000 Rd.; saa kjøbte han Skonnerten »Sønderjylland« for 20,000 Rd.; den blev udrustet til et Grønlandstogt og naaede lykkelig Stedet, hvor Kryoliten blev brudt. Fabrikken i Rouen fik sine 200 Centner; men det saä længe ud til, at Tietgen skulde brænde inde med Resten. Aluminiums-Spørgsmaalet var ved at træde i Skygge for andre Sager. Der var ikke længere Mulighed for at anbringe Kryolit til Fa- brikker for dette Fremtidsmelal. Omsider viste der sig en anden Udvej. Spejlglasfabrikant Leh- mann havde, i Forbindelse med sine Slægtninge, Brødrene Weber, anlagt en Fabrik paa Kristians- dal ved Haderslev, hvor de selv vilde støbe raat Glas; dertil behøvede de ren Soda. De kjøbte Tietgens Kryolit og byggede efter Professor Thom- sens Plan Fabrikken »Øresund« til Bearbejdelse af Kryoliten. Men skulde det grønlandske Raastof bruges til Allun og Soda i Steden for til det kost-