Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

C. F. Tietgen. 255 at sige Eneret paa Salg af denne Artikel i Dan- mark — Om det engelske Bankvæsen skrev Tiet- gen Artikler i et dansk Blad; i November 1852 skrev han om forskjellige Urimeligheder i den danske Toldlov. Paa sit Huses Vegne overtog Tietgen Leve- ringen af et stort Parti Telegraftraad. I Tøn- ning skulde det overgives til Telegrafdirektør Faber; men inden denne kom, havde Tietgen set, at Traaden ikke svarede til den Prøve, hvorefter Af- talen var sluttet. Han sagde det da strax til Fa- ber og lovede, at der i Løbet af et Par Uger skulde blive leveret et andet Parti. Faber og Tietgen vare fra den Dag af Venner, hvad der har haft sin Del i, at Tietgen siden fik meget at gjøre med, hvad der angik Telegraferingen. En Sagfører, som Tietgen havde gjort Bekjendt- skab med i Manchester, og som interesserede sig stærkt for Geologi, henledte hans Opmærksomhed paa, at der vist maatte kunne skaffes Kryolit fra Grønland til den Fabrikation af Aluminium, som var begyndt med Benyttelse af dette Raaæmne. Tietgen skrev til den grønlandske Handel og fik den Oplysning, at der siden 1807 havde henligget nogle Stykker Kryolit paa dens Plads; de vare ventelig komne der ved et Togt, en tysk Geolog havde gjort til Grønland; Professor Julius Thom- sen (f. 1826) havde for nogle Aar siden en Dag taget Prøver af Kryoliten med til sit Laboratorium, opløst den og paavist dens Anvendelighed til Frem- stilling af Soda og Allun og til Emaljering af Jærn- varer; han havde sammen med en anden Natur- kyndig, Howitz*), sikret sig al den Kryolit, der kom *) Den senere Gasværksbestyrer.