Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

254 Fabrikker til Forædling af Landbrugsprodukter. Kontoret, hvori han arbejdede, havde tilhørt Far- faderen til den Robert Peel, der fik Korntolden afskaffet; lige over for laa Familien Gladstones Kontor; og ved Siden af laa en af de private Banker, hvoraf Manchester havde adskillige. Der havde Tietgen hyppigt Ærende for sit Hus, og da han blev bekjendt med en Søn af Bankens Leder, fik han god Hjælp til at sætte sig ind i den prak- tiske Side af Bankvæsenet. Teoretisk studerede han det i Tidsskriftet »Bankers Magazine«, som han strax havde begyndt at holde. Det var da ikke blot et virksomt, men et overordentligt lærerigt Liv, Tietgen førte i Man- chester 1849 og 1850. Men allerede i det andet Aar efter hans Komme dertil maalte han over- tage Rejseforretningerne for Hald & Rahr i Danmark, Sverrig, Norge og Rinegnene. Det blev en ny og rig Lejlighed, der aabnede sig for ham til at lære Mennesker og Handelsfbrhold at kjende. Blandt andet maatte han have Øjnene med sig for at se, hvad der kunde sælges, og dernæst maatte han søge at formaa Fabrikanterne til at lægge sig efter disse Ting. I Danmark brugte man den Gang Lærreds- lommetørklæder, der forarbejdedes i Sachsen og Schlesien. Englænderne brugte en anden Slags, der vare meget ubehagelige for Næsen. »Jeg«, har Tietgen fortalt, »hexede og hexede med alle Lærredsfabrikanterne i Belfast; men det varede længe, inden nogen vilde rette sig efter mig. Den første var en lille Fabrikant, Will. Orr; han for- andrede sin Fabrikationsmaade og fik sit Fabrikat til at blive netop det, det skulde være.« — De engelske Lærredslommetørklæder fortrængte snart de tyske, og Hald & Rahr havde i lang Tid saa