Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

C. F. Tietgen. 253 havde i sin Tid, da han for sin Uddannelses Skyld var Medhjælper paa et Handelskontor i Hull, gjort Bekjendtska.b med Erhard Hald, der nu var en af Lederne af Handelshuset Hald & Rahr i Manche- ster. Da E. Hald i Efteraaret 1848 kom til Odense, forestillede Bierfreund ham den unge Tiet.gen. og denne blev antaget som Kommis i Forretningen. 31. Januar 1849 rejste den næppe 20 Aar gamle Fynbo hjemme fra sammen med en anden Kontorist, i hvis Varetægt Faderen havde over- givet ham. Over Hamborg, Hannover, Køln og London kom de efter fem Dages Forløb til Rejsens Maal. I Manchester traf Tietgen strax en tysk Handelsrejsende, som han kjendte fra Odense. Han spurgte, hvad Tietgen skulde have i Løn, og da denne svarede, at det først senere skulde bestemmes, sagde Tyskeren: »Ein blöder Hund wird nimmer fett«, det vil sige: Ved Beskedenhed kommer man ingen Vej. Samme Mand gjorde Tiet.gen bekjendt med flere andre Tyskere, der vare knyttede til Handelshusene i Manchester. Englændere kom han ogsaa i For- bindelse med. Korntolden var netop bleven ende- lig afskaffet, og Statsøkonomi var Hovedgjenstanden for de fleste Samtaler. »Manchester-Skolen« kalder man den Retning, som ønsker alle Toldgrænser hævede. Hvorvidt det Skridt, der var gjort ved Ophævelsen af Korntolden, skulde føre mange andre med sig, drøftedes i Bladene som i Sam- talerne. Tietgen maatte i sin Fritid lægge sig efter Statsøkonomi for at kunne følge med. Og da Englænderne ofte pyntede deres Udviklinger med Steder af latinske Forfattere, lagde han sig ogsaa efter Latin for at kunne forstaa dem. —