Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

252 Fabrikker til Forædling af Landbrugsprodukter. maatte han feje Butikken, pudse Lamper, opstille Varer i Vinduerne og om Vinteren sørge for, at Isen ikke hindrede den fri Udsigt til dem gjennem Ruderne: men han maatte tillige sidde oppe om Aftenen og vente paa, at Kjøbmanden kom hjem fra Klubben, for saa at klæde ham af, da han var temmelig svær til at hjælpe sig selv. Der var da ikke synderlig Fritid til Selvarbejde. Men dels lærte han i Butikken at kjende Varer og at kjende Mennesker, dels havde han adskilligt Arbejde paa Kontoret. Han havde den Forretning at afskrive alle afgaaende Breve, og derved kunde der læres meget. Den før nævnte Colding var en særdeles dygtig Mand. Han havde været Pakhusforvalter hos den Wilder, efter hvem Wilders Plads har Navn. Han havde som Livjægersergeant deltaget i Udfaldet i Classens Have 1807, og for udvist Tapperhed oppebar han siden Indtægten af en Tontine. Han var vidt berejst og havde været gift med en Portugiserinde. Han havde flere Gange forsøgt sig som selvstændig Kjøbmand, men atter opgivet det. Han var godt inde i Handelsviden- skab og lærte med Glæde fra sig. »Omgaas aldrig andre end dem, af hvem du kan lære noget!« Det var en Leveregel, han gav Tietgen, og som denne aldrig glemte. Ogsaa med Datidens Told- væsen gjorde Tietgen Bekjendtskab, idet lian i Regelen maatte klarere de ankomne Varer paa Toldkammeret. Ved Oprettelsen af Fyns Diskonto- kasse 1846 begyndte Kjøbmændenes Afhængighed af Hamborg at løsnes noget, og de Stemninger, som kom frem i 1848, bidrog yderligere, dertil. Bogholderen i nævnte Diskontokasse, der ogsaa reg- nes for dens Stifter, Lorens Bierfreund (1817—1891),