Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Odense Sukkerfabrik. 267 Askov Højskole, Rasmus Fenger. Han havde været Lærling paa Rødding Højskole, og i Skotland havde han lært Roedyrkning. Senere havde han taget Dyrlægeexamen, og i 1863 var han bleven Lærer paa Rødding Højskole. Efter Krigen tog han 1865 en lignende Gjerning op i Askov sammen med sine Medlærere fra Rødding. Da han overtog Stillingen som Leder af de danske Sukkerfabrikkers Land- brug, kunde han strax skaffe sig nogle paalidelige Hjælpere iblandt dem, han havde lært at kjende som Lærlinge paa Askov Højskole. Han løste den Opgave at faa Sukkerroedyrkningen godt i Gang, og det tør vel siges til hans Ære, at han opnaaede det uden at ty til Indkaldelsen af svenske Piger til at rense Roerne. Fra først af lod han Vogne gaa ind til Torvet i Odense, hvormed de Koner fra Byen, som vilde tage Arbejde paa Roemar- kerne, kunde kjøre, ud til disse, og han lod dem kjøre hjem igjen om Aftenen. Senere behøvedes det ikke. Der blev efterhaanden mange, som bleve saa dygtige, at de kunde tjene en høj Dagløn ved Arbejdet med Roehakken. Og Odense Kommune kunde ikke andet end paaskjønne, at deres Tal, som søgte Fattigunderstøttelse, formindskedes ved det Arbejde, som tilbødes Smaafolk. Paa Lolland var der begyndt en Sukkerfabrik, som ikke kunde svare Regning. En af Grunderne, den som landøkonomisk Forfatter før nævnte Er- hard Frederiksen, hvis Fader. Justitsraad Jo- han Ditlev Friderichsen (1791—1861) paa Nøbølle- gaard, i sin Tid var en af Lollands dygtigste Land- mænd, hai 1882 faaet en lignende Stilling ved de danske Sukkerfabrikker paa Lolland, som Fenger har paa Fyn. Den lollandske Fabrik kom efter