Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

266 Fabrikker til Forædling af Landbrugsprodukter. ingen Tilbøjelighed*). Hvad de hjemlige Damp- skibslinier havde været for de udenlandske, — hvad de evropæiske Telegrafkabler havde været for de østasiatiske, — det skjønnede Tietgen, at de kjøbenhavnske Sukkerraffinaderier kunde være for de Roesukkerfabrikker, som skulde anlægges paa forskjellige Steder i Landet, hyor Forholdene egnede sig bedst dertil. 1872 indkjøbtes »Fønix« og »Helsingørsgadens Sukkerraffinaderi«,73 Aktie- selskabet »de danske Sukkerfabrikker« stiftedes, og Sukkerfabrikken i Odense blev anlagt. Tietgen ønskede, at Landbrugerne skulde knyt- tes til Virksomheden ogsaa paa anden Maade end som Roedyrkere. Der blev derfor forbeholdt dem en særlig Afdeling af Aktiekapitalen. Men dette Tilbud blev kun benyttet i ringe Grad. Oven i Kjøbet var der kun faa, som vilde dyrke og levere Roer til Fabrikken i Odense. Da den fik for lidt Raa- stof at arbejde med, kunde den fra først af ikke forrente sig. Da maatte Aktieselskabet selv skaffe sig Jord, hvorpaa det kunde dyrke Roer, og paa- tage sig at lade Roerne passe for andre, der vilde dyrke Roer paa Fyn. Det tog i sin Tjeneste en Mand, der sikkert i høj Grad egnede sig til at løse den stillede Opgave. Det var en af Lærerne paa *) Ved Loven af 3. Maj 1873 blev det indenlandske Roe- sukker endog gjort til Gjenstand for Overbeskatning, idet man, samtidig med at man beskattede Roesukkeret i samme Grad som Kolonialsukkeret, ikke tog det til- børlige Hensyn til Roesukkerets mindre Raffinerings- værdi og til den Told, der ydedes Statskassen af alle de Artikler, der benyttedes ved Fabrikationen (.f. Ex. Kul); først i 1878 ændredes dette Misforhold, i alt Fald delvis, ved en ny Lov.