Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

C. F. Tietgen. 265 tjeneste, hjælpe paa den udenlandske, naar Frag- terne i dem vare lave, og omvendt den udenlandske i dens gode Tider støtte den indenlandske. Et stort Selskab kunde have flere Personer at vælge imellem til Førerstillingen paa Skibene end et mindre. Endelig kunde Dampskibsselskabet, jo større det blev, desto lettere være sin egen Assu- randør. Tietgen fik ogsaa med Dampskibsbyggeriet at gjøre som Formand i Aktieselskabet »Bur- meister & Wains Fabrikker«. Det store nordiske Telegrafselskab, som af Tietgen blev stiftet 1869, men som egentlig fik sit Grundpræg ved den 1872 fuldbragte Sam- mensmeltning med »det store nordiske Kina- og Japanselskab« (fra 1870), arbejder paa et lignende Grundlag som det forenede Dampskibsselskab. Det har sine evropæiske Kabler og sine østasiatiske Kabler. Telegrammer modtages til Befordring paa de evropæiske Stationer ikke blot til andre af samme Slags, men ogsaa til Østasien, og paa de østasiatiske ikke blot til andre Stationer der, men ogsaa til videre Befordring paa de evropæiske Kab- ler. Den ene Afdeling kan til én Tid, den anden til en anden Tid svare bedst Regning og støtte den, som har Vanskeligheder at kæmpe med. Da Tietgen fik Opfordring til at sætte en Roe- sukker-Industri i Gang, vovede han ikke at give sig i Kast med Opgaven uden at have et Ryg- stød at holde sig til under de Børnesygdomme, som han vidste maatte komme, naar Staten ikke vilde begunstige den ny Industri ved at kræve mindre Afgift af det hjemmeavlede end af det ind- førte Sukker, — og dertil var der mærkeligt nok 12