Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

264 Fabrikker til Forædling af Landbrugsprodukter. Havde Tietgen bidraget stærkt til at faa sat Skik paa vort Pengevæsen, saa skulde han ikke mindre komme til at virke for at udvide og forbedre vore Befordringsmidler, saa vel for Mennesker og deres Tanker som for Frembringelser og Forbrugsgjen- stande. Det var, efter at vi ved Fredslutningen i 1864 havde mistet vort halve Handels- og Skibs- farts-Opland, at han med - sine nærmeste Medar- bejdere — foruden de alt nævnte Grosserere Suhr og Broberg maa særligt fremhæves Fabrikant Holm- blad — drøftede Nødvendigheden af at faa Be- fordringsmidlerne i bedre Stand. Først søgte Tietgen for denne Sags Skyld at faa et dansk Jærnbanedriftselskab oprettet, som kunde samle de jysk-fynske Statsbaner og det sjælland- ske Jærnbaneselskabs Baner under ét og paa dette Grundlag arbejde videre til Jærnbanevæsenets Ud- vikling i Danmark; men dette lykkedes ikke. Tietgens Iver for Bygningen af Jærnveje er dog kommen Stevns og Lolland-Falster til gode, lige- som han har gjort meget for at faa Sporveje i Kjøbenhavn og dens Omegn. Heldigere end med Jærnbanedriftselskabet var han med Stiftelsen af »det forenede Damp- skibsselskab« (11. December 1866), der kom til at omfatte indenlandske og udenlandske Linier, som paa flere Maader kunde støtte hinanden. Ved deres Samarbejde kunde der blive Mulighed for Indskrivning af Fragtgods ikke blot imellem de indenlandske Havne, hvortil deres Skibe kom, men ogsaa imellem dem og de udenlandske Havne, der efterhaanden bleve optagne paa deres Ruter. Den indenlandske Skibsfart kunde, naar den gav For-