Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

C. F. Tietgen. 263 endelig har han vel ogsaa skjønnet, at der ikke vilde behøves saa mange Penge, som Laanekassen havde at raade over; kommer der Frygt over Folk for, at de ikke kunne faa, hvad de have til gode, saa ville de alle have deres Penge udbetalte; men viser det sig, at der ikke er nogen Fare ved at lade dem staa, hvor de kunne faa Renter af dem, saa ophører Forskrækkelsen. Den midlertidige Laane- kasse ordnede den første Dag kun Laan for 200,000 Rd., den næste Dag atter for 200,000 Rd., og den kom i det hele kun af med Halvdelen af de 300,000 Lstr., den havde at raade over. »Folk vilde ikke have Pengene, da de kunde faa dem. Da Tilliden var vendt tilbage, fandt Krisebacillen ikke længere Jordbunden gunstig. Men Krisen tjente som en Art Springbræt for Privatbankens Udvikling og Anseelse. Den steg langt hurtigere, end det havde været muligt under andre Forhold. Og efter at Krisen var gjennemgaaet, bebrejdede man mig ikke længere min Ungdom.« Disse Sæt- ninger findes i Slutningen af den Meddelelse om Krisen i 1857, som Tietgen har givet i et Fore- drag i Vinteren 1890—91. Var Opmærksomheden bleven henvendt paa C. F. Tietgen under Krisen 1857, saa blev dette dog i langt højere Grad Tilfældet efter den ulykke- lige Krig i 1864. Den Forretningsgang, som han havde indført i Privatbanken, paavirkede lidt efter lidt alle vore Banker, saa at Kjøbmændene i dem fik langt bedre Hjælpere, end de havde haft før. Man har med god Grund lignet Penge med Veje; hine have som disse deres Værdi som Omsætnings- midler. Et godt Pengevæsen er ligesom et godt Vejvæsen en stor Støtte for det hele Erhvervsliv.