Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

C. F. Tietgen. 273 Sporveje paa Lolland til Transport af Roerne fra Voxestedet til Saftstationen. For at Sukkerroerne ret skulle kunne trives, maa Jorden være kalkholdig. Derfor har det en særegen Betydning, at der paa Kogerierne bruges Kalk ved Saftens Rensning, og denne kan da med det øvrige Roeaffald komme Landbruget til gode. Mulig har det, at der skulde bruges megen Kalk paa Sukker- fabrikkerne, henledt Tietgens Opmærksomhed paa Faxe Kalkbrud. Ogsaa hans Arbejde for at faa Stevnsbanen med Sidelinien til Faxe i Stand maatte fremme Ønsket om at faa Faxe Kalkbrud, som havde været udstykket imellem flere Ejere, samlet i én stor Forretning, hvad der lykkedes for ham i 1883. Materialier derfra ere i stor Udstrækning bievne brugte ved den Bygning, der til sene Slægter vil værne om Tietgens Eftermæle. Igjennem mange Aar havde Marmorkirken staaet ude imellem Bredgade og Store Kongensgade som »bygt til en Ruin«. Grundstenen var lagt, da Frederik 5. holdt Trehundredaarsfest for den olden- borgske Stammes Tronbestigelse. Og ved den Lej- lighed stod — som Grundtvig skriver i Roskilde Saga — den gamle Biskop Peter Hersleb og sagde det saa trofast ud af Jakobs Mund (1. Moseb. 28): Denne Sten skal vorde et Guds Hus, og lagde til: det er ikke mine Ord, men Patriarken Jakobs, og udlagde saa, at dette Ord var gudeligt og kongeligt og glædeligt, og bad til sidst: Guds Naade være over dem, som i sin Tid, naar Bygningen er færdig, skulle bygge indenfor paa Profeternes og Apost- lernes Grundvold, hvis Hjørnesten Kristus er, at de ikke maa lægge anden Grundvold, end den som er lagt: Kristus Jesus. »Næppelig tales,« føjede