Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
C. F. Tietgen.
273
Sporveje paa Lolland til Transport af Roerne fra
Voxestedet til Saftstationen.
For at Sukkerroerne ret skulle kunne trives, maa
Jorden være kalkholdig. Derfor har det en særegen
Betydning, at der paa Kogerierne bruges Kalk ved
Saftens Rensning, og denne kan da med det øvrige
Roeaffald komme Landbruget til gode. Mulig har
det, at der skulde bruges megen Kalk paa Sukker-
fabrikkerne, henledt Tietgens Opmærksomhed paa
Faxe Kalkbrud. Ogsaa hans Arbejde for at faa
Stevnsbanen med Sidelinien til Faxe i Stand maatte
fremme Ønsket om at faa Faxe Kalkbrud, som
havde været udstykket imellem flere Ejere, samlet i
én stor Forretning, hvad der lykkedes for ham i
1883. Materialier derfra ere i stor Udstrækning
bievne brugte ved den Bygning, der til sene
Slægter vil værne om Tietgens Eftermæle.
Igjennem mange Aar havde Marmorkirken
staaet ude imellem Bredgade og Store Kongensgade
som »bygt til en Ruin«. Grundstenen var lagt, da
Frederik 5. holdt Trehundredaarsfest for den olden-
borgske Stammes Tronbestigelse. Og ved den Lej-
lighed stod — som Grundtvig skriver i Roskilde
Saga — den gamle Biskop Peter Hersleb og sagde
det saa trofast ud af Jakobs Mund (1. Moseb. 28):
Denne Sten skal vorde et Guds Hus, og lagde til:
det er ikke mine Ord, men Patriarken Jakobs, og
udlagde saa, at dette Ord var gudeligt og kongeligt
og glædeligt, og bad til sidst: Guds Naade være
over dem, som i sin Tid, naar Bygningen er færdig,
skulle bygge indenfor paa Profeternes og Apost-
lernes Grundvold, hvis Hjørnesten Kristus er, at
de ikke maa lægge anden Grundvold, end den som
er lagt: Kristus Jesus. »Næppelig tales,« føjede