Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

.KjäÄSFa».*aw r_____ J. C. Jacobsen. 291 ingen Jærnbaner, og Rejsen med Diligence varede en Ugestid. Han lavede sig da en Blikdaase, som kunde indeholde nogle faa Pund Gjær, og som han kunde føre i sit Hattefutteral. Dette kunde han have med sig paa Diligencen, og ved hver Station, hvor denne holdt, maatte han, hvad enten det var Dag eller Nat, ud med sit Hattefutteral og hen til den nærmeste Vandpost for at overhælde Gjær- daasen med Vand og derved holde Indholdet svalt. Det lykkedes at faa Gjæren i Behold til Kjøben- havn, og det er denne Gjær, som den Dag i Dag bruges som Stamgjær i Carlsberg-Bryggerierne, baade i »Gammel-« og »Ny Carlsberg«, og med hvilken den overvejende Del af det i Danmark bryggede bajerske 01 er tilvirket85. For at kunne drive det til noget større med Bryggeriet, saa Jacobsen, at det var nødvendigt at have en god Lagerkjælder; han søgte da og fik 1845 Tilladelse til at indrette en saadan i Volden, som den Gang omgav Kjøbenhavn. Men allerede Aaret efter, at han havde faaet Kjælderen i Nørrevold, fik han Tilladelse til at anlægge et Bryggeri paa Skraaningen af Valby Bakke ud imod KaJlebod- strand; derfra maatte han føre sit 01 ind til Kjø- benhavn mod at betale saa meget, som Formalings- Afgiften kunde have været. De dybe Kjældere i Valby Bakke, der kunne rumme omtrent 87,000 Td. 01, maa siges at være Grundvolden for Anlæget af Gl. Carlsberg. Fra 1847 begyndte de vældige Byg- ninger at voxe op, som nu dække Bakkeskraaningen, dels det oprindelige Bryggeri, dels det i 1870 opførte »Amiexbryggeri«, der er fælles med hint om Lager- kælderen saa vel som om de fire storelsmaskiner, der ikke blot afkøle denne Kjælder, men ogsaa de andre