Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Kirker af Brudsten. 15 Vesterhavstaagen og Regnen. Derfor have Tuf- stenskirkerne lidt meget, især paa den vestlige Gavl og paa Sydsiden. Sydvæggene paa Kirkerne ere da i Reg- len fornyede ved Ombytning med stærkere Sten, og det samme har været Tilfældet med Vestgavlen, naar der ikke, som saa tit, er opført et Taarn af et stærkere Stof, som har værnet Bygningen til denne Side. Men foruden de senere indsatte Sten af anden Slags er der gjærne allerede ved Opførelsen af en Tufstenskirke brugt Granit til Sokkelsten, og i Ribe Domkirke har Graniten ogsaa fundet udstrakt Brug i Bygningens Indre. Andre Steder i Landet, hvor man ikke havde Handelsforbindelse med Nederlandene eller dog havde den længere og farligere Vej dertil norel om Skagen, saå man ikke Udvej til at kunne skaffe sig Fin- landsk Tuf. Men der søgte man efter lignende bløde og let haandterlige Stenarter, som kunde fin- des i selve Landet. Opmærksomheden henledtes da paa Kildekalken, der dannes ved, at Kilder, i hvis Vand der er Kalkdele, afsætte disse paa Stene og Græsstraa og derpaa danne Lag paa Lag der- over. Den kaldes ogsaa Fraadsten eller Kalk- tuf. Den ældste Kirke, man har, hvori dette Æmne er benyttet, er ventelig Vor Frue Kirke i Ros- kilde, som Biskop Sven Norbagge skal have bygget endnu inden Udløbet af det 11. Aarhundrede. Af Kildekalk er ogsaa Koret i Jellinge Kirke bygget; Skibet antages at være bygget op fra nyt af efter en Ildebrand 1679, da de nedfaldende Bjælker havde knust en Mængde af Sidemurenes sprøde Sten. Men der er andre Kirker i det sydøstlige Nørrejylland og ligeledes i Viborg-Egnen, hvortil Kildekalk er brugt. — Kalkstenen fra Faxe er