Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

312 Henvisninger og Anmærkninger. 75. Haandbog i Mølleindustrien, udgivet af Kjøbenhavns Møllestensfabrik ved Ferd. Jensen, S. 198—209. 76. Da det efter den norske Grundlov ikke var tilladt for en Jøde at betræde Landets Grund, maatte Forhand- lingen med Hambro føres i Svensk Svinesund. 77. Paa Guernsey var det, A. N. Hansen fik sin engelske Hustru, hvis Stammenavn Grut siden er bleven op- taget som Familienavn af hendes Søn, den bekjendte Øjenlæge. 78. C. J. Hambro var opdraget til at være Medlem af den danske Folkekirke. Han skaffede sig 1851 Titel som dansk Baron. Han har stiftet de hambroske Bade- og Vaske - Anstalter i Kjøbenhavn. Den gamle Hambro har stiftet Legater for den jødiske Menighed og for den danske Handelsstands Trængende. — Hambros Bankier- Forretning i Kjøbenhavn gik over til Smidt & le Maire. 79. Troels Marstrand: Slægten Marstrand, S. 11 f. 80. J. C. Jacobsen: Foredrag i teknisk Forening om Bryg- geri - Industriens Fremskridt i de sidste halvtresinds- tyve Aar. 81. Efter Bryggerne nævnes: Guldsmedde, Bagere, Skoma- gere, Remmesnidere, Kjødmagere, Bartskærere, Bundt- magere, Vævere, Snedkere og Bødkere. Johnstrup: Kon- gens Bryghus og Bryggerlavet, S. 14, Anm. 82. Smstds., S. 28. 83. R. Meiborg i Tillæg til Jonas Stolts Optegnelser (»Fol- kelæsning« Nr. 174), S. 145. 84. Rosenbergs Udgave (»Folkelæsning« Nr. 134), S. 108 f. 85. Bryggerierne »Carlsbergs« Udvikling og »Ny Carlsbergs« Repræsentation paa den nordiske Udstilling 1888, S. 11 f. 86. H. Jessen Hansen i Danskeren, IX, S. 65. 87. Foruden dette er der et »pneumatisk Maltgjøreri« i Kasser. 88. A. Schwarz: Brautechnische Reiseskizzen. Neue Folge. Stuttgart. 1889. 89. P. Hansen: Kjøbenhavns Brændevinsbrænderlaug 1741— 1891, S. 51.