Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Kirker af Granitkvadere. 17 maaske bleven brugt i Omegnen af Kalkbruddet. Men den over Kridtet i Stevns og ved Grenaa aflej- rede Limsten er bleven benyttet langt mere8. I Viborg Domkirke (»Vor Frue paa Bjærget«) er Kalktuffen ogsaa bleven brugt, men paa en un- derordnet Maade, idet Hovedæmnet har været Gra- nitkvadere eller store i Firkant huggede Stykker af de i Istiden tilførte Stenblokke, som fandtes i Omegnen. Denne Kirke kan da siges at danne en Overgang imellem Bygningerne af den bløde Sten og de Kvaderstensbygninger, som snart skulde komme til at rejse sig rundt omkring i Landet. Den mægtige Bygning maatte vække Opmærk- somhed ved Krypten, hvorved Højkoret hævedes over Skibet, ved Søjlegalleriet paa den udvendige Side af Korrundingen og ved de fem Taarne. De mange Stenhuggere, som ved dens Opførelse lærte af den haarde Granit at udhugge Kvadere, Kilesten til Bueslagene og Søjler, vare vel skikkede til om- kring i Landsbyerne at rejse Kampestenskirker*). Syd for Viborg og i Nærheden af Herning ligger Gellerup Kirke, som er særlig mærkelig ved, at der paa den med Kirken jævnaldrende runde Sten over den søndre Dør staar en latinsk Indskrift: »Aar 1140 efter Herrens Byrd grundlagdes her til Guds Ære denne Bygning.« Kirken er bygget af Granitkvadere, men viser mere Slægtskab med sit eget Stifts Domkirke i Ribe end med den i Viborg. Enkelte af Kvaderne ere af en brun Masse, som før er blevet regnet for ét med den Ahl, der saa tit findes under det øverste Jordlag paa Lynghederne, *) I Egnen ved Hillerød kan man finde saadanne Kirker, hvor Stenene ikke ere huggede i Firkant, men kun svagt tildannede, saa at Brudsider kunne stilles sammen i Muren.