Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

50 Tilvirkning af Lervarer. skulde finde den Maade, hvorpaa en saadan Emalje kunde fremstilles. Da han var en fattig Mand og havde Hustru og Børn at forsørge, kunde der for ham ikke være Tale om at rejse til Italien for at lære Kunsten; desuden vilde det være meget tvivl" somt, om dette kunde have hjulpet; Fabrikations- Hemmeligheder er det ikke let at udspejde, den Gang saa lidt som nu. Saa maatle han selv prøve sig frem, og der gik ikke mindre end 10 Aar (omtrent 1530—40), i hvilke han gjorde det ene Forsøg efter det andet uden at naa, hvad han vilde. Han blandede forskjellige Stoffer sammen, og han blan- dede dem i forskjelligt Forhold. Han brændte de Lerstykker, lian havde oversmurt med sine Fer- nisser, snart i Teglovne og snart i Glasovne. Om- sider byggede han i Løbet af nogle Maaneder med egne Hænder en Ovn. Han gjorde Gjæld for al kunne fortsætte sine Forsøg. Men han mødte den ene Skuffelse efter den anden og blev haardt dømt, fordi han ikke tog sig noget for, hvormed han kunde skaffe sin Familie det nødtørftige Underhold. Da han til sidst — for at faa sin Ovn varm nok under et af sine Forsøg — ikke blot brød Sta- kittet ned om sin Have og kastede det i Ilden, men ogsaa begyndte al lade sin Smule Boskab vandre i Ovnen, saa troede hans Hustru, at han var bleven gal, og gik ud med Børnene for at tilkalde Hjælp. Ved sin Hjemkomst fandt hun Palissy straalende glad. Maalet var naaet; Fer- nissen var smeltet, og den dejligste hvide Emalje skinnede paa Lerkarret. Men han stundede videre frem. Han vilde gjengive forskjellige Farver i Emalje, og han vilde anvende sine Opfindelser paa Ting, der kunde staa Maal for hans fine Kunst-