Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Tilvirkning af Lervarer.
skulde finde den Maade, hvorpaa en saadan Emalje
kunde fremstilles. Da han var en fattig Mand og
havde Hustru og Børn at forsørge, kunde der for
ham ikke være Tale om at rejse til Italien for at
lære Kunsten; desuden vilde det være meget tvivl"
somt, om dette kunde have hjulpet; Fabrikations-
Hemmeligheder er det ikke let at udspejde, den
Gang saa lidt som nu. Saa maatle han selv prøve
sig frem, og der gik ikke mindre end 10 Aar (omtrent
1530—40), i hvilke han gjorde det ene Forsøg
efter det andet uden at naa, hvad han vilde. Han
blandede forskjellige Stoffer sammen, og han blan-
dede dem i forskjelligt Forhold. Han brændte
de Lerstykker, lian havde oversmurt med sine Fer-
nisser, snart i Teglovne og snart i Glasovne. Om-
sider byggede han i Løbet af nogle Maaneder med
egne Hænder en Ovn. Han gjorde Gjæld for al
kunne fortsætte sine Forsøg. Men han mødte den
ene Skuffelse efter den anden og blev haardt dømt,
fordi han ikke tog sig noget for, hvormed han
kunde skaffe sin Familie det nødtørftige Underhold.
Da han til sidst — for at faa sin Ovn varm nok
under et af sine Forsøg — ikke blot brød Sta-
kittet ned om sin Have og kastede det i Ilden,
men ogsaa begyndte al lade sin Smule Boskab
vandre i Ovnen, saa troede hans Hustru, at han
var bleven gal, og gik ud med Børnene for at
tilkalde Hjælp. Ved sin Hjemkomst fandt hun
Palissy straalende glad. Maalet var naaet; Fer-
nissen var smeltet, og den dejligste hvide Emalje
skinnede paa Lerkarret. Men han stundede videre
frem. Han vilde gjengive forskjellige Farver i
Emalje, og han vilde anvende sine Opfindelser paa
Ting, der kunde staa Maal for hans fine Kunst-