Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Til Læserne! Det har været mit Ønske, at denne Bog skulde ud- komme i Folkehøjskolens Jubilæumsaar og bringe Bud til den store Læseverden om noget af det Arbejde, som gjøres paa de danske Højskoler, og hvori jeg har taget Del i omtrent to Tredjedele af de 50 Aar, der ere forløbne, siden Rødding Højskole blev aabnet den 7. November 1844. Ganske vist kan Bogen ikke give Læserne et Indblik i, hvad der er den ejendommelig nordiske Ungdomsskoles inderste Liv. Hvem der fra min Haand vil have et Finger- peg derpaa, saaledes som jeg nu kan give det, vil jeg hen- vise til, hvad jeg i Aar har ladet trykke om min afdøde Ven Ernst Trier1). Det kan i øvrigt lettere erfares under et ikke alt for kort Højskolebesøg, end det kan beskrives. Lad mig her kun bemærke, at Folkehøjskolen, der samler sine Lær- linge i den for afgjørende aandelige Indtryk mest modtage- lige Alder, først og fremmest tilsigter at paavirke deres Viljesliv. Hvad Digteren Paludan-Müller i Efteraaret 1864 frem- stillede som Danmarks Maal, at del maatte faa Lykke til at opdrage »Mænd med faste Hjærter« og »fromme, stærke Kvinder«, kan godt siges siden den Tid al have været den danske Højskoles Løsen. Dersom Kristian 8. havde faaet oprettet den Højskole i Sorø, som Grundtvig, især efter at Stænderanordningen 1834 var udkommen, ikke kunde blive træt af at paavise Nød- vendigheden af, da vilde det uden Tvivl have faldet i Øjnene, *) Ernst Trier. Bidrag til Oplysning om lians Levned ved L. Schrøder. Konrad Jørgensens Forlag, Kolding.