Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Porcellænsfabrik i Meissen. 61 ogsaa for Porcellæn; han skal have overladt Frederik Vilhelm 1. af Prøjsen Mandskabet til et helt Husarregiment for en Del store Vaser af ægte kinesisk Porcellæn; han maatte da selvfølgelig sætte overordentlig Pris paa Böttgers Opdagelse. Han forbød al Udførsel af den schnorrske Jord og søgte at bevare Hemmeligheden med, hvad den duede til. Dermed var han ikke saa heldig, som Ve- netianerne havde været med Hemmeligheden ved deres Glastilvirkning. Fra Fabrikken i Meissen, hvor den schnorrske Jord skulde forvandles til Kina, listede en Arbejder sig bort og bragte Hemmeligheden til Wien, hvor en Porcellæns- fabrik blev anlagt 1720; en anden grundedes 1750 i Berlin. Men for os er der mere Anledning til at lægge Mærke til den Fabrik, som nogle Aar efter grundlagdes paa Slottet Fürstenberg i Hertugdømmet Brunsvig. Grunderen af denne er nemlig en Mand, som har øvet en betydelig Indflydelse paa Skov- bruget i Danmark, Johan Georg v. Langen (1699—1776). Grev G. E. Stolberg-Wernigerode (1691—1771) havde anbefalet ham til sit Søskende- barn, Kong Kristian 6., som en dygtig Forstmand, og fra 1734 virkede von Langen i de Statsskove, som laa i Nærheden af Kongsberg Sølvgruber; men han indrettede ogsaa en Del Fabrikker (Glas- hytter, Potaskesyderier m. fL). Imidlertid befandt han sig ikke vel mellem Nordmændene og vendte derfor 1742 tilbage til Tyskland. Da han kom til at styre de Hertugdømmet Brunsvig tilhørende Skove ved floden Veser, fik han Bolig paa Fiirstenberg; her fik han saa 1753 indrettet en Porcellæns-Fabrik, og han kastede sig med stor Iver over alle de Spørgsmaal, som stod i Sammenhæng dermed,