Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
Tilvirkning af Lervarer.
hvordan Karrene bedst kunde brændes, hvordan
de kunde forgyldes paa en varig Maade, hvordan
Malingen af dem skulde foregaa osv. Vanskelig-
heden ved at faa denne Bedrift til at svare Regning
og den Forstyrrelse, som Syvaarskrigen (1756—63)
bragte, gjorde, at v. Langen 1763 overtog en Stilling
som Leder af Skovbruget i Danmark, hvor han døde;
han er begravet i Gjentofte Kirke.—Det sachsiske
Porcellæn beholdt længe sit Ry. Avgust 2.s Efterfølger,
Avgust 3. (1733—63), blev kaldt »Porcellænskongen«,
af Kong Frederik 2. af Prøjsen. Denne forsmaaede
alligevel ikke under Syvaarskrigen at føre Arbejdere,
Modeller og Former som Krigsbytte fra Meissen til
Berlin.
En Porcellænsfabrik af en lignende Navnkun-
dighed som den i Meissen er den i Sévres ved
Paris. Her havde Ludvig 15.s Frille, Madame
Pompadour, hjulpet en Fabrik i Gang, som efter-
lignede Porcellæn ved af en »blød Masse« at til-
virke ualmindelig fine og yndefulde Gjenstande. Men
den fik Betydning som virkelig Porcellænsfabrik,
efter at man 1769 havde fundet Kaolin i en Hulvej
i Nærheden af Limoges*). Ligesom i Sachsen
skyldtes denne Opdagelse et Forsøg i helt anden
Retning, idet en fattig Læges Hustru tog noget
af den bløde, hvide Masse med sig hjem i den
Formening, at hun kunde bruge det i Steden for
Sæbe. Geologen Brongniart styrede Fabrikken
i Sévres fra 1800 til 1830. Han holdt paa Porcel-
lænels stærke Forgyldning; allerhelst vilde han have,
at man slet ikke saä noget til Porcellænsmassen
*) Udtales: Limohsj.