Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
Tilvirkning af Lervarer.
slet ikke var saa let at indsætte en ny paa dens
Plads. Efter Amtsbeskrivelsen over Ringkjøbing Amt
fra 1830 tilvirkedes endnu den Gang Kakkelpotter
»til de saakaldte Polteovne, der bruges af fattige
Folk«. I 1850 var en »Grydekakkelovn« endnu i
Brug i et fattigt Hus i Ikast Sogn. I 1863 stod
der en i Ulvborg Sogn, og fra det følgende
Aarti har jeg hørt om en, der stod i et meget
gammelt Hus, »Povlkrog« i Føvling Sogn i Ribe
Amt, som blev nedrevet 1880.
Fig. 35. En Kakkelpotte. Fig. 36. En Poltekakkelovn.
I det sextende og syttende Aarhundrede har
Bygning og Istandsættelse af Kakkelovne givet en
Mængde Pottemagere rigeligt Arbejde i Kjøbstæderne.
Her har man vel i Regelen brugt Emalje til at styrke
^Kaklerne«. — det er de Lerfliser med udstaaende
Kant, hvoraf disse Varmeindretninger opmuredes, —
og man har tit prydet Ydersiden med Figurer. 1654
var man i Kjøbenhavn saa ængstelig for den Brand-
fare, der kunde komme fra Pottemagernes Ovne, at
det blev befalet, de skulde flytte uden for Byen;
men Budet blev ikke gjennemført. At nu disse
kjøbenhavnske Pottemagere for en Del have tilegnet
sig den Smag, hvormed man i Tyskland søgte at give