Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

V den Tale, hvoraf den er et Afbillede, har været noget, som kaldte til Daad og til i sin Daad at tjene sit Fædreland i trange Tider, da vil den bringe Bud ikke blot om, hvor- dan Skolen stræber at udvide Omraadet af de Kundskaber, den tilbyder Ungdommen, men ogsaa om, hvordan den under Meddelelsen af disse ikke glemmer, hvad der først og fremmest er dens Maal. Den lille Bog vilde jeg gjærne have betragtet som et Festskrift fra Folkehøjskolen i Askov i Jubilæumsaaret. Men den skulde tillige — ligesom alle gode Festskrifter, der udsendes fra Universitetet og andre videnskabelige Indret- ninger, — fortjene at læses, naar den Lejlighed er svunden, som kaldte den frem. Efter de Erfaringer, jeg har gjort ved at uddele et som Manuskript trykt første Udkast, hvori nogle flere Nærings- veje vare omhandlede, men som dog var betydelig mindre end den foreliggende Bog, er der ikke blot hos mine egne Tilhørere Trang til et Skrift af denne Slags; der er ogsaa hos mange Mennesker, der ere stærkt optagne af en enkelt Be- drift, Lyst til at læse om den mangeartede Virksomhed, som dels har rørt sig hos vort Folk, dels særligt i vore Dage blomstrer op ined Styrke. Var Bogen kun god nok, skulde der vel være Brug for den. Det er fra en Mængde Bøger og Afhandlinger i Tids- skrifter, at det meste Stof er samlet1). Men ogsaa ved Rej- ser, som Kirke- og Undervisningsministeriet har sat mig i Stand til at foretage, ved Samtaler og Brevvexling med ’) I »Henvisninger og Anmærkninger« bag i Bogen er en Del af mine Hjemmelsmænd nævnte, for at den, der vil fordybe sig i disse Undersøgelser, kan faa Rede paa, hvilke Hjælpemidler han maa bruge. Maa jeg her be- mærke, at Professor C. Nyrops Arbejder have været til langt mere Støtte for mig, end man af Henvisnin- gerne kan se. Brickas »Biografisk Lexikon« og Schar- ling og Falbe-Han se ns »Danmarks Statistik« høre til mine Hovedkilder.