Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Tilvirkning af Lervarer.
Kort efter at Porcellænstilvirkningen var be-
gyndt i Danmark, kom der en Fajancefabrik i
Gang. En Englænder, James Davenport, kom
1789 til Bornholm for at søge efter Kul, og han fik
Lov til at arbejde paa et Kronen tilhørende Stykke
Jord, 1 Mil nord for Rønne. Han anlagde imidlertid
ogsaa et Kalkværk, et Teglbrænderi og en Fajance-
og Tobakspibe-Fabrik. Denne sidste gik over til
et Selskab, hvori der var en Del Bornholmere; men
da de mærkede, det vilde gaa galt, trak de sig til-
bage, og det blev da kun kjøbenhavnske Stormænd,
som Kammerherrerne Fr. Kaas og F. C. Rosen-
krants og Grossererne Zinn og Kirketerp, der bleve
Parthavere i Selskabet. Disse solgte imidlertid Vær-
kerne 1797, og efter at de havde skiftet Ejere nogle
Gange, gik de helt i Staa. Forsøget paa at bruge
det bornholmske Ler til Fajance skulde alligevel
bære Frugt. En tysk Pottemagersvend, Johan
Spietz, som havde arbejdet paa den davenportske
Fabrik, begyndte paa egen Haand at lave Fajance
i Rønne. En af hans Sønner rejste en Tid i Ud-
landet og arbejdede siden paa den kgl. Porcellæns-
fabrik i Kjøbenhavn. De Kundskaber, han derved
samlede sig, kom Faderens Fabrik til gode. Efter
den gamle Spietz’s Død 1835 fortsatte Sønnerne
Fabrikken, og snart voxede der ogsaa andre Fa-
brikker frem i Rønne, hvor der tilvirkedes born-
holmsk Fajance. Gule Krukker og Madspande,
sorte Tepotter og grønne Asjetter kunne nævnes
som almindelig kjendte Varer af denne Slags.