Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Skovbrug og Landbrug indtil 1700. 81 5. Skovbrug og Landbrug indtil Aar 1700. Vort Land har i Oldtiden været dækket med tætte Skove. Ved Siden af Fiskeriet i Fjorde og Aaløb har Jagten paa vilde Dyr haft stor Betyd- ning for Beboernes Ernæring. Men ogsaa hvor der begyndte et Jordbrug, har dette som i Tysk- land været knyttet til Skovene. Af romerske For- fatteres Bøger har man i vore Dage gjort Slut- ninger om de gamle Tyskeres Levevis, der ventelig ikke mindre kunne passe paa Forholdene hos vore Fædre. Folkene vare delte i Stammer, der førte et omvankende Liv. Stammen be- satte et Stykke Land; her lod den sit Kvæg græsse, og den saaede lidt Korn paa aabne Steder, eller hvor den havde nedbrændt Sko- Fig. 48. Helleristning. ven; men naar Kornet var høstet og Engene afgræssede, drog man videre. Det var Øvrigheden, som hvert Aar fordelte Jorden til Slægter eller til Enkeltmand. Boligerne vare af Træ og kunde let flyttes. Der var da fra først af ikke Tale om nogen særlig Ejendomsret til Jord. En Mands Rig- dom maaltes efter Størrelsen af hans Kvæghjor- der. Det var en velhavende Mand, som havde * meget Fæ«22. Af de Helleristninger (Billeder, indhugne i Fjæld- væggene) fra Broncealderen, som især findes i Bo- huslen, antages det at kunne ses, at man i hin ijærne Tid pløjede Jorden.