Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

82 Skovbrug og Landbrug indtil 1700. De Ting, man har fundet i Nydam Mose i Sundeved, i Vi Mose paa Fyn og andre Steder af samme Slags, vidne om, at man i Mellemjærn- alderen har haft adskillige Redskaber til Land- brugets Tjeneste. Vandrelivet ophørte lidt efter lidt. Land- brugerne fik faste Boliger i Landsbyer. Med den kristne Tro kom der en ny Kultur. Munkene bleve gode Læremestre ogsaa i Kornavl. Især Cister- cienserbrødrene fik i denne Retning stor Betyd- ning. Deres Ordensregel foreskrev dem, at de hele Dagen skulde være sysselsatte med Bøn, Læsning eller legemligt Arbejde, navnlig Mark- og Havearbejde. Store Cistercienserklostre ined ud- strakte Jorder oprettedes — foruden i Sorø og Løgum — i Esrom, Øm, Kongens Ryd (Lyksborg) og flere Steder. Der var et vist Fællesskab i de jævne Land- boers Dyrkning af Kornmarkerne. De deltes ved Rebning i forskjellige Stykker efter deres Godhed; hvert af disse deltes igjen i saa mange Agre, som der var Gaarde i Landsbyen; den enkelte Gaard havde alfsaa sin Mark liggende paa mange for- skjellige .Steder, og del var nødvendigt, at samme Driftsmaade maatte følges, og de vigtigste Mark- arbejder maatte udføres samtidigt. Der var »Fæl- leder« eller fælles Overdrev, hvorpaa Kvæget kunde græsse, og Skovene benyttedes ogsaa i Fællesskab til Husdyrenes Ernæring. Det antages, at Bondestanden i Tyskland har hævet sig lidt efter lidt fra 1200 til 150028, og det samme kan vel siges om vore jævne Landboer. Da Opdagelsen af Amerika øgede Mængden af de ædle Metaller, sank disse i Værdi, og Landbrugs-