Styrkeberegninger

År: 1875

Forlag: Forfatterens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5319: 539

Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.

Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.

Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond

af

J. Fr. Schultze.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
48 afrundet Værdi. Da man efter Tabel 32 faaer 10 X 86 ff svensk som mindste Værdi for Sønderknusning af 1 Q" Murværk af røde Sten, saa udgjør Sikkerheden altsaa, da Mørtelen kan antages til samme Værdi: 860 19 TF - 12’“- Exempel 4. Hvor stor skal Trykfladen være i élansk Tommemaal ved en Gjenstand af Egetræ, der skal udholde et Tryk af 24,000 ft uden at sammentrykkes ud over Spændighedsgrænsen Ti? Svar. Formel 101 bestemmer: c P 24.000 t r-i/z i i 2o90 idet at P er givet = 24,000 <t£, og Ti = 2590 efter Tabel 31. altsaa, da Var Trykfladen kvadratisk, saa blev Sidelinien i Kvadratet altsaa = ]/ fö' = 3,i6/z; var Fladen en Cirkel, blev Diameteren d d2 X 3,14 F = 10 - 4 xj£ _ d 6-m 3.14 1,77 IV. Legemer med lige stor Styrke i ethvert Tversnit imod Træk eller Tryk. 82. Naar en Gjenstand lider et Træk eller et Tryk, der er fordelt enten ens eller forskjelligt paa en given Længde, eller naar der skal tages Hensyn til Legemets egen Vægt, saa bliver Brydnings-Modstands-Fladernes Størrelse forskjellige i de forskjellige Punkter af den givne Længde; ved at vælge de to yderste Punkter og et eller flere mellemliggende Punkter for Paaviik- ningen i Længde-Udstrækningen, og bei’egne Størrelsen af Fladerne i disse Punkters Tversnit, kan man tegne den Form, som Legemet skal have efter Længden. Tversnittene blive selvfølgelig mindre henimod de aftagende Kræfter, og man vælger jevnt og smukt i hinanden faldende Sidelinier, uden Hensyn til nogen streng matematisk Iagttagelse af de beregnede Værdier; se Fig. 4G, 47, 48. Ved at tænke sig de nederste Dele af Figurerne vendt opad, og Kræfterne at trykke Overfladen ovenfra nedad, gjælde Form- lerne tillige for Sammentrykning, dog kun for saa vidt, at Højden i Forhold