Styrkeberegninger

År: 1875

Forlag: Forfatterens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 5319: 539

Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.

Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.

Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond

af

J. Fr. Schultze.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
88 i Reglen slutter sig til temmelig store Former i Hovederne, hvisaai’sag man søger at tilvejebringe Harmoni i Udseendet ved at gjøre Stængerne noget tykkere end nødvendigt. Undersøger man Stænger, anvendte ved forskjellige Slags Maskiner, saa vil man finde: Ved faste Land-Dampmaskiner: S = 50 til 60 ved smaa Maskiner, S — 5 til 25 ved store og middelstore Maskiner, og man kan i Almindelighed sætte: S = 20 for faste Landdampmaskiner. Ved Skibsmaskiner forefindes Værdien for s ualmindelig høj, nemlig: S = 30, 40, 60 ja endog 80, hvilket sandsynligvis hidrører fra den Sædvane, at give Plejlstangen Tykkelse i Forhold til Cylinderens Diameter; men desuden maa man erindre, at Skibs- maskinerne have et meget bevægeligt og ledløst Fundament i Skibsskroget, hvisaarsag Maskindelene maa gives en høj Grad af Styrke. Ved Lokomotiver, hvis Plejlstænger i Reglen have et firkantet Tversnit, finder man: S = 2 til 1,5 for Drivstængerne, og S = ikke under 2 for Kobbelstængerne imellem to efter hinanden følgende Hjul. Kobbelstængerne gjøres stærkere paa Midten, hvorimod Drivstængerne gjøres stærkest henimod Krumtappen, og tabe sig i den anden Ende til 0,8 ä 0,7 i Højderetningen. Fig. 96 viser dette nærmere ved en Drivstang, og Fig. 97 ved en Kobbelstang. Bestræbelserne for at gjøre Lokomotiv-Plejlstængerne saa lette som muligt har ført iil Anvendelsen af et I-dannet Tversnit, Fig. 98 og 99 (Kraus & Co. i Munchen). Inertimomentet for saadanne Tversnit, Fig. 98, er overensstemmende med Nr. VI paa Plan II, naar man erindrer, at i den herværende Anvendelse skal benyttes det mindste Inertimoment, altsaa: J =» x/i2 [2 c B3 + (h —■ 2 c) b3] (se Fig. 98 og 99). For at kunne benytte dette Inertimoment i Formlen 188, bestemmer man først efter Skjøn, hvilke Forhold man vil give de enkelte Maal ind- byrdes i Tversnittet; havde man R ___ h ____________ h B 2 * “ 6 * saa vilde man faa: saaledes t. Ex. gjort: h c = — , a /. \ h3 1 __ 19 h4 r 5 ) 216 | ~ 4320 som Fig. 100, med et Tversnit paa For en Støbejerns x I - Plejlstang, Midten, som Fig. 82, er Inertimomentet anført under Nr. 128. Fra Midten taber Stangen sig ud imod Enderne til 0,8 å 0,7. Det samme er Tilfældet med runde Stænger af Staal, Smedejern og Støbejern.