Styrkeberegninger
År: 1875
Forlag: Forfatterens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 5319: 539
Styrkeberegninger af Materialier for Bygninger og Maskiner, Og af Gjenstande for Bygnings- og Maskinfaget.
Med Formler for fransk, dansk, norsk og svensk Maai og Vægt samt oplyst ved Exempler og Figurer.
Udgivet med Understøttelse af det Reiersenske Fond
af
J. Fr. Schultze.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
i Reglen slutter sig til temmelig store Former i Hovederne, hvisaai’sag man
søger at tilvejebringe Harmoni i Udseendet ved at gjøre Stængerne noget
tykkere end nødvendigt. Undersøger man Stænger, anvendte ved forskjellige
Slags Maskiner, saa vil man finde:
Ved faste Land-Dampmaskiner:
S = 50 til 60 ved smaa Maskiner,
S — 5 til 25 ved store og middelstore Maskiner,
og man kan i Almindelighed sætte:
S = 20 for faste Landdampmaskiner.
Ved Skibsmaskiner forefindes Værdien for s ualmindelig høj, nemlig:
S = 30, 40, 60 ja endog 80,
hvilket sandsynligvis hidrører fra den Sædvane, at give Plejlstangen Tykkelse
i Forhold til Cylinderens Diameter; men desuden maa man erindre, at Skibs-
maskinerne have et meget bevægeligt og ledløst Fundament i Skibsskroget,
hvisaarsag Maskindelene maa gives en høj Grad af Styrke.
Ved Lokomotiver, hvis Plejlstænger i Reglen have et firkantet Tversnit,
finder man:
S = 2 til 1,5 for Drivstængerne, og
S = ikke under 2 for Kobbelstængerne imellem to efter hinanden
følgende Hjul.
Kobbelstængerne gjøres stærkere paa Midten, hvorimod Drivstængerne
gjøres stærkest henimod Krumtappen, og tabe sig i den anden Ende til
0,8 ä 0,7 i Højderetningen. Fig. 96 viser dette nærmere ved en Drivstang,
og Fig. 97 ved en Kobbelstang.
Bestræbelserne for at gjøre Lokomotiv-Plejlstængerne saa lette som
muligt har ført iil Anvendelsen af et I-dannet Tversnit, Fig. 98 og 99
(Kraus & Co. i Munchen). Inertimomentet for saadanne Tversnit, Fig. 98,
er overensstemmende med Nr. VI paa Plan II, naar man erindrer, at i den
herværende Anvendelse skal benyttes det mindste Inertimoment, altsaa:
J =» x/i2 [2 c B3 + (h —■ 2 c) b3] (se Fig. 98 og 99).
For at kunne benytte dette Inertimoment i Formlen 188, bestemmer
man først efter Skjøn, hvilke Forhold man vil give de enkelte Maal ind-
byrdes i Tversnittet; havde man
R ___ h ____________ h
B 2 * “ 6 *
saa vilde man faa:
saaledes t. Ex. gjort:
h
c = — ,
a
/. \ h3 1 __ 19 h4
r 5 ) 216 | ~ 4320
som Fig. 100, med et Tversnit paa
For en Støbejerns
x I -
Plejlstang,
Midten, som Fig. 82, er Inertimomentet anført under Nr. 128. Fra Midten
taber Stangen sig ud imod Enderne til 0,8 å 0,7. Det samme er Tilfældet
med runde Stænger af Staal, Smedejern og Støbejern.