Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

87 drives til Arbejdet gjenneni den yderste Nød, er ligesaa fejlagtig som uretfærdig og 2. at Folket i de gode Aar er i Stand til at spise mere, klæde sig bedre og forskaffe sig Livets Behagelig- heder, altsaa i Overensstemmelse hermed er mindre ulykkeligt. Regeringen er derfor god, naar den forskaffer et Folk dets Sub- sistensmidler til den billigste Pris; og Menneskeligheden alene maa gjøre, at det i alle Samfundsklasser anses for ønskeligt, at Folket uden Afbrydelse kan glæde sig ved dette kostelige Gode.« Hr, v. Chalotaiy Generaladvokat ved Parlamentet i Bretagne beklager sig i sit Requisitorium i Anledning af Udstedelsen af Ediktet af Juli Maaned 1764, over at Daglønnen, Tjenerlønnen og alle Arbejder og Varer ere stegne betydeligt i Pris i Løbet af et Aarhundrede, uagtet Kornet er sunken betydeligt i Pris i det samme Tidsrum. Han betragter dette som et Tab for Staten og en Forhøjelse af Skattebyrden. Men denne Embedsmand havde skullet iagttage, hvorledes man har oplevet den samme For- andring, saavel i Kornpriserne som i Varepriserne og i Arbejds- lønningerne i England, som man priser paa Grund af dets Rigdom, dets Magt og dets Befolkning. Da begge Lande befinde sig i samme Stilling med Hensyn til dette vigtige Punkt, turde det falde van- skeligt, at prise det enes Lykke og Magt og at nedsætte det andets Magt og Rigdom uden at geraade i den øjensynligste Modsigelse. Men det, som Chalotai anser for en Ulykke, er netop det, der udgjør Frankrigs Styrke, der har udvidet dets Handel og sikret dets Industri de betydeligste Resultater. Alle Sagkyndige ere af den Mening, at Frankrigs Handel har gjort overraskende Fremskridt i de sidste 40 Aar; at Kongerigets Industri nu er langt stærkere beskjæftiget end nogensinde tidligere; at der er opstaaet et stort Antal nye Bedrifter, der vare ukjendte for vore Fædre, samtidig med, at de gamle vedblivende drives, og dette skyldes hovedsagelig Kornprisens Dalen, der nødvendigvis har det størst mulige Forbrug af Industriprodukter til Følge. Dertil kommer, at Tjenerlønningernes, Daglønningernes og Vareprisernes Stigning betyder en virkelig Fordel for den fattige Befolkning, idet den bringer den nærmere til den ligelige Fordeling af Goderne, som alle moderne Filosofer synes at ønske. Heller ikke Grundejerne har tabt derved, da Erfaringen viser, at Landejen- dommenes Forpagtningsafgifter stadig ere stegne, hvilket heller ikke kan forbavse, da Befolkningens Tiltagen, som man kan iagt- tage i de forskjellige Provinser, har . øget Kornforbruget, hvilket atter liar givet Anledning til en Udvidelse af det dyrkede Areal, Anlæggene af Vinbjerge, Æbletræer, Oliventræer og Nøddetræer i de forskjellige Dele af Landet ere stadig øgede og have bragt Grundejerne nye Indtægter; og desuden har Industriens Frem-