Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

27 Arbejdet. De engelske Arbejdere pleje at spotte over de franskes Arbejde, idet de kalder det Leg ’0, og en en- gelsk Skibsbygger, der maatte forpligte sig overfor den franske Regjering til at lade en Del af de Skibe, han havde paataget sig at bygge for den, udføre i Frankrig, erklærede i 1886, at Grunden til, at den franske Arbej- der stod tilbage for den engelske, var hans længere Arbejdstid51. Til mig selv erklærede i Marts 1890 en Formand i Wm. Maihers Maskinfabrik i Salford i Over- værelse af en af Firmaets Indehavere, at han havde ar- bejdet i Dresden, England og Amerika, og at den ame- rikanske Arbejders større Ydeevne var en Virkning af hans kortere Arbejdstid. Ogsaa i Salford havde han iagttaget en Øgelse i Arbejdsydelsen, saa tidt der var bleven arbejdet i kortere Tid; og Hovedgrunden til den ringere Arbejdsydelse i Sachsen var Arbejdstidens lange Varighed. Ligeledes har jeg af den afdøde Laveleyes Mund hørt Udtalelser af Forbavselse over den tyske Ar- bejders Langsomhed sammenlignet med den franske og belgiske. Og hermed vare den tyske Jernenquétekom- missions Angivelser i 1878 i Overensstemmelse Videre har de indiske Bomuldsspindere beregnet •,2, at en en- gelsk Arbejders Arbejdsydelse forholder sig til en indisk som 56 : 23,2, og Brassey™ fortæller om Russerne, at en engelsk Arbejder yder lige saa meget i 10 Timer som 2 russiske i 16. Indenfor den enkelte Nation har man ganske i Overensstemmelse hermed iagttaget, at Arbejdere, der til Stadighed have en kortere Arbejdsdag, yde mere, end saadanne, der have en længere, og ligeledes har man en Række nyere Iagttagelser over Arbejdsydelsens Øgelse som Følge af en yderligere Mindskelse af Arbejdsdagen. For ethvert af disse Tilfælde har Brassey de talrigste Vidnesbyrd. Men heller ikke efter Udgivelsen af Bras- seys Skrift skorter det paa lignende Iagttagelser. Efter at Titimersloven var udstedt i Massacluisett, erklærede den bekjendte Frihandler Edward Atkinson i Boston,